Alger og bevoksning på Smillas mave
Vi har Smilla oppe for at rense bunden af og give hende et nyt lag bundmaling. Anoden på skrueakslen var løs – noget var gået galt, og det er skidt, for så gør den ingen gavn. Nu er der en fin ny zinkanode på skuden igen, så nu er hun klar til 18 måneder i vandet igen før næste service.
I morgen tidlig kommer hun i vandet igen, og så er vi klar til at sejle!
Sæsonen slutter først i november!
Kongshamn Gjestebrygge
Så er det sidste aften i Norge, og vi har bestilt bord hos kokken på Kongshamn. Han laver god mad af de bedste, lokale råvarer, og er kendt i hele området for sine fiskeretter. I aften skal vi nyde middagen som afslutningen på årets tur til Norge, der har budt på gode oplevelser i Bergen, lange dagsmarcher, småsnak med hyggelige nordmænd og lækker mad på enten eget bord eller restaurant.
Vejret har ikke været helt i top, så de sidste to dage med sol og varme, har været rigtig dejlige for os begge.
I morgen formiddag sætter vi kursen på 146 grader og rammer forhåbentlig Thyborøn tidligt lørdag. Vi forventer at skulle bruge 20 timer til turen. Forhåbentlig venter vores ven delfinen på os. På turen herop blev vi fulgt af en delfin hele vejen fra Hanstholm til Mandalsbugten. Han kom op på siden af cockpittet og kiggede op til os ganske mange gange i løbet af den 13 timer lange sejltur. Det var velkommen underholdning på en lang tur.
Hvis der ingen delfinspring er på turen, må vi lege “jeg ser …” eller bare følge mågernes flugt over Smilla og ellers sidde og fundere over livet i almindelighed.
Britt kigger op til Aida
Nu kunne vi godt tænke os lidt mere lune i luften og lidt knald på solen. Det har været skønt at se de barske og nøgne skær, men nu savner vi smilende norsk sommer.
Britt på Bryggen
Vi ligger uden på hinanden, maks 6 både, siger havnechefen.
I aften skal vi spise fisk på én af de lokale restauranter.
Bryggen
Henning nyder skærgården
Nu ligger vi i Leirvik og lytter til den trommende regn på ruftaget. Der er gjort rent, hvilket var tiltrængt efter at have været under vejs i en uge.
Turen til Norge bød på større udfordringer, end forudset. Vejret var hårdt på Nordsøen, så efter at have pustet ud i Hanstholm, gik turen videre til Mandal. Vi havde tænkt at anduve Norge vest for Lindesnæs, men bølgerne var skrappe og vinden var lige imod os. Vi valgte derfor en nordligere kurs, der gjorde det muligt at sætte genuaen. Det gav farten en ekstra knob og en langt mere behagelig sejlads, og så afkortede det turen med 15 sømil.
I Mandal var fiskedelikatessen stadig åben – nøj det var godt med et festmåltid på marinerede tigerrejer på spid, marineret laks og lange i hvidløgsmarinade. Vi nød det i den grad – og så er vi i Norge.
Fra Mandal gik turen vestover i små ryk. Først Farsund, hvor vi havde et glædeligt gensyn med Fisseholm, en fugtig og tæt bevokset lille holm. Så videre til Flekkefjord og den gode kinesiske restaurant, der serverer kinøjsermad fra Sez Chuen provinsen – dejligt krydret. Derfra videre i ét stræk til Utsira, hvor vi ankom i nattens mulm og mørke gennem den snævre indsejling med brusende skær omkring Smilla.
Leirvik havn i solnedgangslys
På vej dertil var vi ved at påsejle en vindmølle, som nogen helt umotiveret har stillet midt i havet på 200 meter vand. Hvor smart var det lige? Og så midt i Smillas sejlrute. VI undveg men var dernæst ved at punktere en slags kontrolboks, der flød i vandet 200 meter fra vindmøllen.
Fra Utsira gik turen videre til Leirvik, hvor vi ligger en dag over, sover, spiser, gør rent, lægger planer, og glæder os over at vi kun er 40 sømil fra Bergen.
Denne gang lykkes det! I løbet af de næste 3 dage anduver vi Bergen!
Farsund i solnedgangslys
Men nu er vi i Norge, og solen skinner. Efter at have pustet ud i Hanstholm og slikket sårene på selvtilliden stævnede vi ud kl fire om morgenen med kurs mod Lista. Vinden var lige i næsen og bølgerne var stadig ubehagelige for den oprørte sø fik Smilla til at rulle og vralte. Men ikke alt var skidt, for vi havde en følgesvend helt fra Hanstholm og til vi anduvede Mandal 13 timer senere. En fin delfin dukkede op lige ved siden af cockpittet og pustede glad op til os. Den smuttede under båden og rundt og var væk og kom så igen. Glansnummeret var da han sprang op og balancerede på halen og faldt pladask ned på ryggen. Vi var helt høje af begejstring over hans show lige ved siden af os.
Midtvejs skiftede vi kursen mod Lista om til 20 grader mere nordligt mod Mandal. På den måde ville vi skære 30 sømil af turen og vi kunne sætte genuaen med det resultat at båden ikke længere rullede og at der blev lagt 1 knob til farten.
I Mandalsbugten boltrede delfinen sig lystigt med at fange laks. Mandalselven er en god lakseelv, og vi kunne se hvordan han jagtede dem i vandoverfladen. Da vi strøg op i elven sagde vi farvel til de 12 timer vi havde haft ham som en fornøjelig og trofast følgesvend. Hvis I ser en delfin med én rids i rygfinnen og to parallelle ar ned over ryggen – så er det „vores‟ delfin.
Nu er vi i Farsund, og nyder solens sidste stråler. Vi glæder os over at vi på trods af et par barske sejladser formår at handle med sund fornuft og når målet gennem omtanke og forsigtighed.
Nu ligger vi en dag over i Farsund, mens en stiv kuling passerer Lista. Dernæst mod Flekkefjord og gensyn med gode venner.
Hanstholm Havn
Men bølgerne var høje og slyngede os rundt som en lille prop på det store hav. Vi fik i den grad bank af de ca 4 meter høje bølger. Efter 3 timer stod det klart, at vi ikke kunne holde til vejret natten over, og kursen blev lagt om til 45 grader med Hanstholm som mål. Afstanden var 24 sømil, det var til at overkomme selv om søsygen slog hårdt.
Nu puster vi ud i Hanstholm Havn som eneste lystsejler blandt hundredevis af fiskerfartøjer. Vi har aldrig været i en havn før, hvor vi har været den eneste lystsejler.
I morgen går turen videre mod Norge. Planen er at stå op med mågerne og så mod nordvest og Norges sydkyst som kun er 70 sømil væk.
På vej mod Bergen
Så er vi næsten klar til at sejle af sted på 4 ugers sommerferie til Bergen og den norske vestkyst. Der er ikke noget som ferie på vestlandet.
Vi glæder os som små børn til at komme tilbage til Norges hyggelige fjorde og barske skær med måger og får som nærmeste naboer.
I morgen går turen ud gennem Limfjorden, hvis Oddesundbroen ellers åbner som den skal. Den er lukket pga vedligehold det meste af sommerferien – jeg håber ikke at alt for mange sejlere får deres tidsplan spoleret af lukningen af broen.
I Norge venter der dejlige måltider med makrel fanget på linen, som hænger efter båden når vi ikke sejler mere end 3 knob. Vi skal også fortøjre direkte til klipperne, eller ankre op med en snor i land. Det er en oplevelse, som altid kildrer en dansker særligt, for det kan vi ikke opleve i Danmark med en kølbåd. Denne gang skal vi også huske at kigge op, når vi ankrer op indtil én af de lodrette klipper. Jeg kan huske en gang hvor vi glemte at se op – og skrællede samtlige nåle og kogler af det fyrretræ, som uheldigvis havde valgt at placere sig med sine grene ud over vandet. Det var sommer og varmt, og vi samlede samtlige nåle og kogler op gennem de åbentstående luger på Smilla. :-/
Vi ses i Danmark igen i august 🙂
Hvis du har lyst, kan du følge vores tur her
Smilla og Næssundfærgen i Agger
Vi har sat ankeret i leret lige ud for Torshøj i Dragsted Vig. Det er skyet og diset, og fjorden er fortryllende i det slørede lys.
Britt steger bøffer og jeg har fundet et glas god rødvin. Imens pipper fuglene inde i krattet. Det kan ikke blive meget bedre. Jo, hvis det lige var lidt varmere …
