Vi ligger uden på hinanden, maks 6 både, siger havnechefen.
I aften skal vi spise fisk på én af de lokale restauranter.
Vi ligger uden på hinanden, maks 6 både, siger havnechefen.
I aften skal vi spise fisk på én af de lokale restauranter.
Nu ligger vi i Leirvik og lytter til den trommende regn på ruftaget. Der er gjort rent, hvilket var tiltrængt efter at have været under vejs i en uge.
Turen til Norge bød på større udfordringer, end forudset. Vejret var hårdt på Nordsøen, så efter at have pustet ud i Hanstholm, gik turen videre til Mandal. Vi havde tænkt at anduve Norge vest for Lindesnæs, men bølgerne var skrappe og vinden var lige imod os. Vi valgte derfor en nordligere kurs, der gjorde det muligt at sætte genuaen. Det gav farten en ekstra knob og en langt mere behagelig sejlads, og så afkortede det turen med 15 sømil.
I Mandal var fiskedelikatessen stadig åben – nøj det var godt med et festmåltid på marinerede tigerrejer på spid, marineret laks og lange i hvidløgsmarinade. Vi nød det i den grad – og så er vi i Norge.
Fra Mandal gik turen vestover i små ryk. Først Farsund, hvor vi havde et glædeligt gensyn med Fisseholm, en fugtig og tæt bevokset lille holm. Så videre til Flekkefjord og den gode kinesiske restaurant, der serverer kinøjsermad fra Sez Chuen provinsen – dejligt krydret. Derfra videre i ét stræk til Utsira, hvor vi ankom i nattens mulm og mørke gennem den snævre indsejling med brusende skær omkring Smilla.
På vej dertil var vi ved at påsejle en vindmølle, som nogen helt umotiveret har stillet midt i havet på 200 meter vand. Hvor smart var det lige? Og så midt i Smillas sejlrute. VI undveg men var dernæst ved at punktere en slags kontrolboks, der flød i vandet 200 meter fra vindmøllen.
Fra Utsira gik turen videre til Leirvik, hvor vi ligger en dag over, sover, spiser, gør rent, lægger planer, og glæder os over at vi kun er 40 sømil fra Bergen.
Denne gang lykkes det! I løbet af de næste 3 dage anduver vi Bergen!
Men nu er vi i Norge, og solen skinner. Efter at have pustet ud i Hanstholm og slikket sårene på selvtilliden stævnede vi ud kl fire om morgenen med kurs mod Lista. Vinden var lige i næsen og bølgerne var stadig ubehagelige for den oprørte sø fik Smilla til at rulle og vralte. Men ikke alt var skidt, for vi havde en følgesvend helt fra Hanstholm og til vi anduvede Mandal 13 timer senere. En fin delfin dukkede op lige ved siden af cockpittet og pustede glad op til os. Den smuttede under båden og rundt og var væk og kom så igen. Glansnummeret var da han sprang op og balancerede på halen og faldt pladask ned på ryggen. Vi var helt høje af begejstring over hans show lige ved siden af os.
Midtvejs skiftede vi kursen mod Lista om til 20 grader mere nordligt mod Mandal. På den måde ville vi skære 30 sømil af turen og vi kunne sætte genuaen med det resultat at båden ikke længere rullede og at der blev lagt 1 knob til farten.
I Mandalsbugten boltrede delfinen sig lystigt med at fange laks. Mandalselven er en god lakseelv, og vi kunne se hvordan han jagtede dem i vandoverfladen. Da vi strøg op i elven sagde vi farvel til de 12 timer vi havde haft ham som en fornøjelig og trofast følgesvend. Hvis I ser en delfin med én rids i rygfinnen og to parallelle ar ned over ryggen – så er det “vores” delfin.
Nu er vi i Farsund, og nyder solens sidste stråler. Vi glæder os over at vi på trods af et par barske sejladser formår at handle med sund fornuft og når målet gennem omtanke og forsigtighed.
Nu ligger vi en dag over i Farsund, mens en stiv kuling passerer Lista. Dernæst mod Flekkefjord og gensyn med gode venner.
Men bølgerne var høje og slyngede os rundt som en lille prop på det store hav. Vi fik i den grad bank af de ca 4 meter høje bølger. Efter 3 timer stod det klart, at vi ikke kunne holde til vejret natten over, og kursen blev lagt om til 45 grader med Hanstholm som mål. Afstanden var 24 sømil, det var til at overkomme selv om søsygen slog hårdt.
Nu puster vi ud i Hanstholm Havn som eneste lystsejler blandt hundredevis af fiskerfartøjer. Vi har aldrig været i en havn før, hvor vi har været den eneste lystsejler.
I morgen går turen videre mod Norge. Planen er at stå op med mågerne og så mod nordvest og Norges sydkyst som kun er 70 sømil væk.
Så er vi næsten klar til at sejle af sted på 4 ugers sommerferie til Bergen og den norske vestkyst. Der er ikke noget som ferie på vestlandet.
Vi glæder os som små børn til at komme tilbage til Norges hyggelige fjorde og barske skær med måger og får som nærmeste naboer.
I morgen går turen ud gennem Limfjorden, hvis Oddesundbroen ellers åbner som den skal. Den er lukket pga vedligehold det meste af sommerferien – jeg håber ikke at alt for mange sejlere får deres tidsplan spoleret af lukningen af broen.
I Norge venter der dejlige måltider med makrel fanget på linen, som hænger efter båden når vi ikke sejler mere end 3 knob. Vi skal også fortøjre direkte til klipperne, eller ankre op med en snor i land. Det er en oplevelse, som altid kildrer en dansker særligt, for det kan vi ikke opleve i Danmark med en kølbåd. Denne gang skal vi også huske at kigge op, når vi ankrer op indtil én af de lodrette klipper. Jeg kan huske en gang hvor vi glemte at se op – og skrællede samtlige nåle og kogler af det fyrretræ, som uheldigvis havde valgt at placere sig med sine grene ud over vandet. Det var sommer og varmt, og vi samlede samtlige nåle og kogler op gennem de åbentstående luger på Smilla. :-/
Vi ses i Danmark igen i august 🙂
Hvis du har lyst, kan du følge vores tur her
Der var en voldsom haglbyge over Nykøbing i morges kl. 6, son vækkede os med trommen på lugen over vores hoveder. Vi tog det som et tegn til at blive liggende og sove et par timer mere. Senere var vi på vej fra Nykøbing til Harre Vig, og inde over Salling var det åbenlyst sne og hagl.
Vi var glade for, at over Mors var der blå himmel. Nu ligger vi for anker i Harre Vig og ser solens sidste stråler forsvinde bag bakken.
Vi har været på “tidevandskursus” og har afsluttet kurset med en praktisk øvelse på Venø Bugt, men der var ikke meget tidevand.
Til gengæld havde Café Smilla åbent og der blev serveret islandsk rødfisk med rejer og frisk pasta.
Det er første nat på vandet for anker i 2016 sæsonen, solen går ned og sender gyldent lys over Limfjorden. I morgen skal vi til Handbjerg Marina og høre om de giver frokost.