Anholt

Skrevet af den

Vi er anduvet Anholt efter 8 timers sejlads i sol og vind. Turen var aldeles fri for andre skibe eller ting man skulle forholde sig til. Kun stille betragtning af bølgernes topografi og småspisning. Endelig dukkede Anholt op på den blå flade, og nu er vi på den dejlige ferie-ø.

Hvidt Hvidt sand

Vi har cyklet på stranden og vi har spist god mad hos de rare værter på “Ved Vejen”. Britt har købt garn og vi har været i ørkenen og duftet Anholt.

Der er også mange spørgsmål:

  • Taler alle folk på Anholt-boerne københavnsk?
  • Kan det passe at man på østsiden af øen forbinder til svensk telefoni?
  • Hvorfor en lystbådehavn med næsten 300 pladser, når der kun ligger 8 både?
  • Skal man virkelig betale for strøm, når der står 120 vindmøller lige uden for øen?
  • Er det rigtigt at Anholt ville have været svensk siden 1658, hvis ikke en dansk chef-forhandler ved fredsaftalen med svenskerne i Roskilde havde stillet sit ølglas oven på øen på landkortet?

Eftertanker ved Toftum Bjerge

Skrevet af den

Ankerplads ved Toftum Bjerge

Ankerplads ved Toftum Bjerge

”Når du vågner op en hverdagsmorgen, er det en løgn, når du siger: Jeg vågner op, går i bad, drikker min kaffe, børster tænder og går på arbejde. Nej, du vågner op, tager dit bad, drikker din kaffe, børster dine tænder og går ud i livet. Og ude i det liv bruger du i gennemsnit halvdelen af dine vågne timer på det, vi kalder arbejde…. Og på den måde skal du også passe på livet, når du er på arbejde, for arbejdet er ikke noget, der foregår ved siden af eller står i modsætning til dit liv – det er en integreret del af det.”

Morten Albæk i Kristeligt Dagblad den 5. oktober i anledning af bogudgivelse ”Ét liv. Én tid. Ét menneske. Hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv”

Gourmetmiddag

Skrevet af den

Henning i fuld sol

Henning i sol

Vi var en tur på Tambohus Kro for at smage deres gourmetmiddag i oktoberudgaven. Den var stærk og god, med farver og smag nøjagtig som oktober skal være.

Vi fik pighvar bisque med ravioli lavet af kinaradise og dernæst kalvespidsbryst og skank, der var langtidstilberedt og dermed fremragende smagfuldt. Og så til sidst oste fra Arla, hvor gnallingen altid er et hit hos mig, da den smelter på tingen som ingen anden ost. Ikke engang smelteost.

På vej ind i den lille naturhavn mærkede Britt at Smilla lige strejfede bunden. Det tænkte vi ikke mere over, før næste morgen, da vi sad og nød morgenmaden i cockpittet. Da kunne vi se, at vandstanden i fjorden var faldet ca. 40 cm. siden vi sejlede ind i havnen. Hvad nu? Kunne vi komme ud af havnen igen?  Var vi dømt til altid at have Smilla liggende der, eller i hvert fald indtil der igen kommer et særligt kraftigt højvande? Nå, vores bekymringer gik aldrig i opfyldelse, vi smuttede elegant ud af indsejlingen uden at kærtegne sandrevlerne med kølen.

 

 

Sommernat

Skrevet af den

Harre Vig

Harre Vig

Vi ligger for anker i Harre Vig og nyder den danske sommernat. Vi har spist lammesteg og drukket et glas rødvin til, og nu kigger vi på stjernerne på himlen. Mars var den første, der viste sig, og så kom de ellers til syne. Mælkevejen stod som et bredt bånd hen over Smilla, og vi kunne ligge i cockpittet med et tæppe som værn mod duggen og følge universets langsomme drejning omkring Harre Vig.

Sådan en pragtfuld nat er en smuk afslutning på sommerferien.

Thyborøn

Skrevet af den

Thyborøn havn

Thyborøn havn

Vi spiser morgenmad i havnen i Thyborøn efter en god nats søvn. Vi anduvede Thyborøn i går aftes lidt over 23 efter 16 timer på Nordsøen. Det var en lang tur, og med dønninger som fik Smilla til at vralte som en halvfuld andrik. 🙂

Her er en lille video, hvor man kan se Britt holde udkig. Der var faktisk ingen skibe på vandet denne gang. Vi havde det for os selv og skulle ikke vige for nogen.

Sammen med os ligger tre tyske både, der venter på vejr til at sejle hjem over Tyske Bugt.

Men for os går turen videre til Struer.

Det er dejligt at være hjemme igen.

Farsund

Skrevet af den

Farsund

Farsund

Det bedste ved Farsund er den lille ø, der ligger på vej ind til den charmerende by med hvide huse på skråningerne ned mod skærgården. Øen hedder Fisseholm, og har kraftig begroning.

Vi har sejlet 80 sømil i dag og er trætte. Laksen på panden ville ikke rigtig stege i smørret, men det hjalp da Henning skruede op for gassen. Hvem sagde træt?

I morgen falder der 20 mm regn akkompagneret af østenvind i vindstyrke 8. Ikke et vejr at sejle i.

Vi tager to overnatninger her i ly af fisseholmen og sejler til Danmark om et par dage.