
Det har været frostvejr i tre uger og det ser ud til frost i hele februar måned også. Smilla fryser ikke, men hun har det koldt, og hun står næsten på bunden her i basinet i Struer Havn. Vandstanden ved Oddesund er 2 meter og 30 under normal vandstand, og det ser ud til at det fortsætter med den lave vandstand. Vinden er kraftig og den er fra øst, så vi tager lige et par uger mere med lav vandstand.
Den gennemsnitlige dybde i Limfjorden er 3 meter, så der er noget af en vandudskiftning på vej. Vandets temperatur ved Oddesundbroen er -1,5 grader Celcius. Det lyder som is i mine ører.
Den lave vandstand gør, at vi ikke lige kan komme ned på båden, men mon ikke også at alt er i orden dernede?
