Solnedgang over Flekkefjord

Solnedgang i Flekkefjorden

Solen går ned

Solen gik faktisk ned to gange den aften.

Vi sad i cockpittet med tæppet om os, for vinden var kølig og solen havde ikke meget magt, da den nåede de lave fjelde ud mod Atlanterhavet. Dagen havde været fin, blot havde bølgerne været større og mere ubehagelige ud for Listas grå fyr, end vi havde ventet.

Vi passerede Lista tidligt om morgenen, da vejrudsigten lovede jævn vind og bølger på højst 2 meter. Bølgerne var så 4 ude ved fyret, og vinden op til 11 m/s. Vi fik bank. Smilla dyppede næsen i bølgerne og sendte kaskader af vand op på dækket. Hun havde en fest. Vi holdt os fast og fulgte med det bedste vi kunne. Og det var godt nok, for inde bag Hidra var der lunt og godt, og shorts og T-shirt var igen det foretrukne sejlertøj.

Så vi havde også fortjent to solnedgange. Første gang gik den ned over fjeldet som det kan ses på billedet, men 10 minutter senere stod solen op igen i den lille kløft ved siden af.

Det er første gang vi har set solen stå op i vest og gå ned igen efter bare 5 minutter på himlen.

Ud i skærgaarden

Skyggebroen

Et sted i skærgården

Vi er rykket fra Farsund og ud i skærgården, da man har valgt at banke pæle i havnen i Farsund med det formål at fordrive sejlende gæster til skærgårdens fred og idyl. Således ansporet tog vi ud og fandt en lille bro ved Skarvøya bare 4 sømil uden for Farsund.

Vi har stegt “baby-back” til aftensmad over grillen. Det var rigtig dejligt. Hvad er så “baby-back”? Jo det er ribben fra en pattegris. Men selv nordmændene må give efter og lade engelske ord infiltrere sproget.

I morgen står vi op kl 5 og sejler til Kongshavn ved Kirkehavn. Vi håber at kunne spise aftensmad der. De har et fantastisk køkken på Kongshavn, og deres øl er legendarisk.

Lørdag tager vi de sidste 100 sømil på til Stavanger, om vejret og fysikken vil.

Tilbage i Farsund

Billede af Britt der piller rejer

Pillerejer – så er det sommerferie

Så lykkedes det med distancen 99,9 sømil fra Thyborøn at anduve Farsund kl. 9 om aftenen. Der var dejlig østenvind at sejle på, og kun en smule Volvo midt ude på Nordsøen, hvor der ingen andre skibe er at se, og hvor mallemukkerne holder os med selskab.

Delfiner holdt os med selskab et lille stykke. Det var sjovt at se en stor og kraftig bygget delfin springe op igen og igen og slå halen i vandet, så det sagde PLASK! Hvad var det lige han mente med det? Var der en lus, der gnavede, eller var han bare glad?

Nu er vi i Farsund og spiser pillerejer. Så er det nemlig sommerferie!

Alting er tættere på

Vi ligger ved Venøs vestside med udsigt til Humlum og den lille havn på Venø. Lammesteaks er spist og olielampen er gået ud. Nu er skyerne trukket op for at lune os i den lyse nat. Ved siden af os ligger en tysk lystsejler med ankerkyset tændt, klar til en rolig nat på sundet mellem Thyholm og Venø.
Venø Sund

Skyerne dækker os til for natten

Nissum Bredning

Bøje i Sælhundeholm Kanal

Bøje i Sælhundeholm Kanal

Vi holder meget af sol og blå himmel. I dag var det store hav blåt som den smukkeste sommerdag.

Vi har spist fisk på La Mar, tre retter med Chablis og grønt som kun en thailandsk kok kan gøre det.

Mætte af sol og god mad er vi nu tæt på at kunne bede brovagten på Oddesundbroen om at gøre honnør med klappen for Smilla på vej mod hjemhavnen.

På vej hjem

Aalborg havn

Der fiskes sild i Aalborg Havn

Så er vi på vej hjemad igen. Vi passerer Aalborg Havn og venter ved broen, hvor der hales sild op i lange baner. Lidt senere kommer vi til Aggersundbroen, men der er ingen sild men mange fiskere.

Vores næser er røde og ansigtet gløder. Forårssol på næsen sætter sit aftryk.

Vinden i håret og lyset i øjnene.

Det er langt bedre end hue og vanter, som vi bar på vejen ud.

Anholt – vi kommer tilbage !!

Anholt

Vi er anduvet Anholt efter 8 timers sejlads i sol og vind. Turen var aldeles fri for andre skibe eller ting man skulle forholde sig til. Kun stille betragtning af bølgernes topografi og småspisning. Endelig dukkede Anholt op på den blå flade, og nu er vi på den dejlige ferie-ø.

Hvidt Hvidt sand

Vi har cyklet på stranden og vi har spist god mad hos de rare værter på “Ved Vejen”. Britt har købt garn og vi har været i ørkenen og duftet Anholt.

Der er også mange spørgsmål:

  • Taler alle folk på Anholt-boerne københavnsk?
  • Kan det passe at man på østsiden af øen forbinder til svensk telefoni?
  • Hvorfor en lystbådehavn med næsten 300 pladser, når der kun ligger 8 både?
  • Skal man virkelig betale for strøm, når der står 120 vindmøller lige uden for øen?
  • Er det rigtigt at Anholt ville have været svensk siden 1658, hvis ikke en dansk chef-forhandler ved fredsaftalen med svenskerne i Roskilde havde stillet sit ølglas oven på øen på landkortet?