Godt vi bor på 4.

Storåen

Storåen


Storåen fylder mere end den plejer. Lige nu er den 2 meter over normalen, og vandstanden stiger stadig. Vi bor lige ned til Storåen, og vi er rigtig glade for, at vi bor på 4. sal. De andre, der bor ned til Storåen er begyndt at lægge sandsække langs deres huse. Det er en fast årlig begivenhed, at åen går 2 meter over normalen.

Smukkest er udsigten når man smiler

Udsigt fra suiten på Den Røde Plads

Udsigt fra suiten på Den Røde Plads

Vi nyder udsigten på dagene med sol og oktoberblå himmel under firspandet på vores tag. Fra stuevinduet kan vi se ned til Storetorv, og kirken kigger over Degns bygning hen til os.

Hosten tager langsomt men sikker af, og vi nyder at være “skimmelfri”. Vores udlejer har været på besøg i lejligheden på Sct. Jørgens Gade, og kan konstatere at der ikke er skimmelsvamp. Skimmelsvamp lugter, og kan man ikke lugte noget er der ingen skimmelsvamp. Så enkelt er det, og lejligheden er dermed klar til at leje ud til næste lejer.

Vi har erkendt, at beton fra 1991 er aldeles genstridig. Den allierer sig med Mikkels borehammer om at bøje bor efter bor, som vi ellers havde tænkt skulle bane vejen for en krog til et maleri eller en lampe. Men billede efter billede bliver hængt op i takt med at vi får stille møblerne, hvor de sammen med den smukke udsigt danner hyggekroge, læsepladser og tankerum.

Smilet er vendt tilbage!

Den Røde Plads

Vores nye lejlighed

Vores nye lejlighed

Nu er vi flyttet ned på Den Røde Plads, øverste etage, lige neden under hestene.

Den første september havde vi ingen anelse om at vi ville være flyttet den 1. oktober. Det har været en turbulent måned.

Nu nyder vi at være i skimmelfri omgivelser og at have udsigt ud over tagene i Holstebro. Som en kollega sagde: Det er en win – win situation:
1) Smuk udsigt over byen
2) God motion op ad trapperne til 4. sal
3) Ingen skimmelsvamp i luften

Og så al den dejlige kunst! Hans Krull har skabt Tobaksarbejderens Drøm sammen med Dimitri Kaminker fra Rusland og Leonid Kolibaba fra Ukraine. Odinteatret har inspireret dem til de fantastiske figurer, som kan ses fra vores vinduer og på nettet her: http://www.hanskrull.dk/skulptur.html

 

Skimmel i lejligheden

Skimmel på Sct Jørgensgade 22

Skimmel på Sct Jørgensgade 22

Vi har gennem et stykke tid overvejet, om der er skimmelsvamp i vores lejlighed. Nu har vi fået en sagkyndig til at lave en DNA-analyse af vores indeklima. Resulatet er ikke opmuntrende. Som han skriver: “Erfaringsmæssigt kan der forekomme gener ved længerevarende ophold i lokaler med denne profil.”

Det betyder vel at vi enten skal have husets tagkonstruktion og de åbenbart fejlagtigt isolerede ydervægge gennemrenoveret, eller også flytte. Det sidste er det nemmeste. Det første er en lang og besværlig proces.

Hvis vi skal have ejeren af lejligheden til at renovere tagkonstruktionen og ydervæggene, hvad er så lige vores argumenter for at han skal foretage den investering? Og bliver omkostningen ikke bare lige væltet 100% over på os som lejere?

Vi kunne også bare smutte … Men lejligheden er dejlig, og hvor usundt er det egentlig?

Hvad gør vi lige … ?

Link til rapport:  15-0511 Sct. Jørgensgade Holstebro

 

Livø

Billede af Livø

Livø

Vi smuttede ind i den lille Livø havn som en mandel ud af sin skal. Det var et dejligt blæsevejr fra øst, og vi var lidt bekymrede for anduvningen, for havnen er meget lille og der er næsten ikke plads til at vende sig om derinde. Men der stod en hyggelig gammel sejler derinde, og vinkede os ind. Og se, alt gik jo som det skulle. Godt nok var der placeret nogle bøjer midt i havnebassinet, som gjorde det ret umuligt at vende båden i den kraftige blæst. Men det lykkedes at ramme en kaj og få fortøjningerne gjort fast. Nu har vi været ude for at se på den lille ø. Hvor er engene flotte denne sommer! Der var en då, der græssede lige foran os – indtil den opdagede os – så var den væk. Vi grillede Gjøl-pølser over den store statsskovsgril, og nu er vi på vej i køjen i Smilla.

Tall Ships Race

Rusisske pirater i Aalborg

Rusisske pirater i Aalborg

Nå så er der invasion i Aalborg!

Tall Ships Race slutter i dag i Aalborg, og der er mange flotte, gamle skuder.

Og et mylder af små og store både, der cruiser rundt og kigger på. Turbådene har kronede dage for der er mange turister og Aalborgensere, der gerne vil sejles rundt mellem de store både.

Vi har lagt os for anker ud for Egholm nu, og i morgen skal vi spise frokost på Restaurant Kronborg. Det er altid en dejlig oplevelse. Økologisk mad som er tilberedt med kærlighed 🙂

Og så er det lykkedes at finde årsagen til vand i motorrummet. Det er impellen, der er utæt og lækker vand. Jeg må have fundet en ny og bedre pakning. Det bliver fikset, når vi kommer hjem.

Ankeret holdt ikke

Tall Ships Race

Vi kiggede på Tall Ships Race fra vores cockpit

Vi sejlede fra Læsø til Hals i går eftermiddags. Det var en smuk tur i solskin, og med smukke skyer på den blå himmel. Da vi nåede Limfjordens munding, besluttede vi at sætte ankeret uden for Egense. Der skulle være god holdebund, jf. Preben Heide. Vi fandt en plads på havoverfladen, hvor vi lod ankeret gå på 3 meter vand. Det holdt en tre timer, så erkendte vi, at vi simpelthen drev for meget til at det var sjovt at overnatte her. Vinden var steget til 12 m/s, så kl 23 tog vi ankeret op og tøffede ind i Hals Lystbådehavn, hvor besætningen fra Cherie og andre gode mennesker hjalp os med at fortøje. Hvor er det dejligt, at der er folk, der hjælper med fortøjning, når det er besværligt vejr.

I dag har vi først kigget på vejrudsigten, dernæst sat os til at kigge på Tall Ships Race, som ender deres tur her i Ålborg den 4. august. Det er altid dejligt, at se de store skibe sejle forbi. Sidste år var vi i Skudenes Havn, og så dem passere forbi der. Heldige tilfælde! 🙂

I morgen går turen videre til Egholm, hvor jeg håber at vi kan få en rolig nat for anker. Jeg savner de stille nætter med stjerner og kaffe i cockpittet.