Nu er vi flyttet ned på Den Røde Plads, øverste etage, lige neden under hestene.
Den første september havde vi ingen anelse om at vi ville være flyttet den 1. oktober. Det har været en turbulent måned.
Nu nyder vi at være i skimmelfri omgivelser og at have udsigt ud over tagene i Holstebro. Som en kollega sagde: Det er en win – win situation:
1) Smuk udsigt over byen
2) God motion op ad trapperne til 4. sal
3) Ingen skimmelsvamp i luften
Og så al den dejlige kunst! Hans Krull har skabt Tobaksarbejderens Drøm sammen med Dimitri Kaminker fra Rusland og Leonid Kolibaba fra Ukraine. Odinteatret har inspireret dem til de fantastiske figurer, som kan ses fra vores vinduer og på nettet her: http://www.hanskrull.dk/skulptur.html