
Skyerne dækker os til for natten
Skyerne dækker os til for natten
Bøje i Sælhundeholm Kanal
Vi holder meget af sol og blå himmel. I dag var det store hav blåt som den smukkeste sommerdag.
Vi har spist fisk på La Mar, tre retter med Chablis og grønt som kun en thailandsk kok kan gøre det.
Mætte af sol og god mad er vi nu tæt på at kunne bede brovagten på Oddesundbroen om at gøre honnør med klappen for Smilla på vej mod hjemhavnen.
Der fiskes sild i Aalborg Havn
Så er vi på vej hjemad igen. Vi passerer Aalborg Havn og venter ved broen, hvor der hales sild op i lange baner. Lidt senere kommer vi til Aggersundbroen, men der er ingen sild men mange fiskere.
Vores næser er røde og ansigtet gløder. Forårssol på næsen sætter sit aftryk.
Vinden i håret og lyset i øjnene.
Det er langt bedre end hue og vanter, som vi bar på vejen ud.
Anholt – vi kommer tilbage !!
Vi er anduvet Anholt efter 8 timers sejlads i sol og vind. Turen var aldeles fri for andre skibe eller ting man skulle forholde sig til. Kun stille betragtning af bølgernes topografi og småspisning. Endelig dukkede Anholt op på den blå flade, og nu er vi på den dejlige ferie-ø.
Vi har cyklet på stranden og vi har spist god mad hos de rare værter på “Ved Vejen”. Britt har købt garn og vi har været i ørkenen og duftet Anholt.
Der er også mange spørgsmål:
På Limfjorden i fuld sol
Vi har alt det tøj på, som vi kan have uden at være helt ude af stand til at bevæge os. Det er påske og sol og en dejlig frisk østenvind. Vi har vinden lige i næsen og den vender først når vi skal hjem ?
I morgen sejler vi til Anholt, hvis Smilla vil.
”Når du vågner op en hverdagsmorgen, er det en løgn, når du siger: Jeg vågner op, går i bad, drikker min kaffe, børster tænder og går på arbejde. Nej, du vågner op, tager dit bad, drikker din kaffe, børster dine tænder og går ud i livet. Og ude i det liv bruger du i gennemsnit halvdelen af dine vågne timer på det, vi kalder arbejde…. Og på den måde skal du også passe på livet, når du er på arbejde, for arbejdet er ikke noget, der foregår ved siden af eller står i modsætning til dit liv – det er en integreret del af det.‟
Morten Albæk i Kristeligt Dagblad den 5. oktober i anledning af bogudgivelse ”Ét liv. Én tid. Ét menneske. Hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv”
Vi var en tur på Tambohus Kro for at smage deres gourmetmiddag i oktoberudgaven. Den var stærk og god, med farver og smag nøjagtig som oktober skal være.
Vi fik pighvar bisque med ravioli lavet af kinaradise og dernæst kalvespidsbryst og skank, der var langtidstilberedt og dermed fremragende smagfuldt. Og så til sidst oste fra Arla, hvor gnallingen altid er et hit hos mig, da den smelter på tingen som ingen anden ost. Ikke engang smelteost.
På vej ind i den lille naturhavn mærkede Britt at Smilla lige strejfede bunden. Det tænkte vi ikke mere over, før næste morgen, da vi sad og nød morgenmaden i cockpittet. Da kunne vi se, at vandstanden i fjorden var faldet ca. 40 cm. siden vi sejlede ind i havnen. Hvad nu? Kunne vi komme ud af havnen igen? Var vi dømt til altid at have Smilla liggende der, eller i hvert fald indtil der igen kommer et særligt kraftigt højvande? Nå, vores bekymringer gik aldrig i opfyldelse, vi smuttede elegant ud af indsejlingen uden at kærtegne sandrevlerne med kølen.
Harre Vig
Vi ligger for anker i Harre Vig og nyder den danske sommernat. Vi har spist lammesteg og drukket et glas rødvin til, og nu kigger vi på stjernerne på himlen. Mars var den første, der viste sig, og så kom de ellers til syne. Mælkevejen stod som et bredt bånd hen over Smilla, og vi kunne ligge i cockpittet med et tæppe som værn mod duggen og følge universets langsomme drejning omkring Harre Vig.
Sådan en pragtfuld nat er en smuk afslutning på sommerferien.
Thyborøn havn
Vi spiser morgenmad i havnen i Thyborøn efter en god nats søvn. Vi anduvede Thyborøn i går aftes lidt over 23 efter 16 timer på Nordsøen. Det var en lang tur, og med dønninger som fik Smilla til at vralte som en halvfuld andrik. 🙂
Her er en lille video, hvor man kan se Britt holde udkig. Der var faktisk ingen skibe på vandet denne gang. Vi havde det for os selv og skulle ikke vige for nogen.
Sammen med os ligger tre tyske både, der venter på vejr til at sejle hjem over Tyske Bugt.
Men for os går turen videre til Struer.
Det er dejligt at være hjemme igen.