Henning i sol
Vi var en tur på Tambohus Kro for at smage deres gourmetmiddag i oktoberudgaven. Den var stærk og god, med farver og smag nøjagtig som oktober skal være.
Vi fik pighvar bisque med ravioli lavet af kinaradise og dernæst kalvespidsbryst og skank, der var langtidstilberedt og dermed fremragende smagfuldt. Og så til sidst oste fra Arla, hvor gnallingen altid er et hit hos mig, da den smelter på tingen som ingen anden ost. Ikke engang smelteost.
På vej ind i den lille naturhavn mærkede Britt at Smilla lige strejfede bunden. Det tænkte vi ikke mere over, før næste morgen, da vi sad og nød morgenmaden i cockpittet. Da kunne vi se, at vandstanden i fjorden var faldet ca. 40 cm. siden vi sejlede ind i havnen. Hvad nu? Kunne vi komme ud af havnen igen? Var vi dømt til altid at have Smilla liggende der, eller i hvert fald indtil der igen kommer et særligt kraftigt højvande? Nå, vores bekymringer gik aldrig i opfyldelse, vi smuttede elegant ud af indsejlingen uden at kærtegne sandrevlerne med kølen.