Vi er anduvet Anholt efter 8 timers sejlads i sol og vind. Turen var aldeles fri for andre skibe eller ting man skulle forholde sig til. Kun stille betragtning af bølgernes topografi og småspisning. Endelig dukkede Anholt op på den blå flade, og nu er vi på den dejlige ferie-ø.
Vi har cyklet på stranden og vi har spist god mad hos de rare værter på “Ved Vejen”. Britt har købt garn og vi har været i ørkenen og duftet Anholt.
Der er også mange spørgsmål:
- Taler alle folk på Anholt-boerne københavnsk?
- Kan det passe at man på østsiden af øen forbinder til svensk telefoni?
- Hvorfor en lystbådehavn med næsten 300 pladser, når der kun ligger 8 både?
- Skal man virkelig betale for strøm, når der står 120 vindmøller lige uden for øen?
- Er det rigtigt at Anholt ville have været svensk siden 1658, hvis ikke en dansk chef-forhandler ved fredsaftalen med svenskerne i Roskilde havde stillet sit ølglas oven på øen på landkortet?