Stavanger igen igen

Vi har været inde at se prædikestolen i Lysefjorden. Det var et imponerende syn.

20140711-105122-39082742.jpg
Og krydstogtskibeme, der ser så store ud inde i Stavanger ser så små ud her.

20140711-105444-39284888.jpg
Vi havnede igen i Stavanger, da vi ikke lige kunne finde en passende ankerplads.
Søreme om vi ikke også i går endte i Stavanger for 3. gang, selv om vi forsøgte at undslippe i nordlig retning. Netop som det gik allerbedst kom der en hyletone fra motoren. Ikke godt!
Vi tjekkede impellen og hvad vi nu ellers kunne tjekke.
Stadig hyletone.
Vi tænkte at det var bedre at bede om hjælp til at komme de 3 sømil tilbage til Stavanger, end at sejle videre med en motor, der ikke var i orden.
Kanal 16 blev kaldt og Rogaland svarede. Snart lå der en båd fra redningstjenesten ved siden af os. Ingen nordmænd svarede – lytter de ikke til kanal 16?
Men de rare mænd gennemgik motoren og anbefalede at vi sejlede videre. Alt syntes at være i orden.
Men hyletonen er der altså stadig.
Det må vi kigge på når vi kommer hjem.
Kvitsøy er næste mål. Sommer, sol og ingen vind 🙂
Og så er det Katrlnes fødselsdag!!!! Hurra!!!!

Solnedgang i Stavanger

Der var så smukt, da klokken blev 23:30 og solen sendte sine stråler op på himlen, som kvitterede med et smukt skue for os, som sad i cockpittet og bare glædede os.

20140708-175335-64415717.jpg

Dagen i sag er gået med at jagte vandledning og fitting, for der er vand i bunden og det skyldes de pokkers trykluft slanger, som Bavaria mener er gode til varmt of koldt vand.
Men det lykkedes, og nu er der både koldt og varmt vand 🙂

Stavanger

201 sømil og 36 timer. Det var den tid det tog os at smutte fra Struer i Limfjorden til Stavanger i vestnorge.
Ud gennem Nissum Bredning gik det for en god østenvind. Senere skiftede vinden til sydlig og vi strøg forbi Thyborøn i fin stil.
Ude i Skagerak var der lange blide dønninger, der som havets åndedræt fik båden til at rulle dovent. Motoren blev startet hen mod aften, som støtte til sejlene, da vinden flovede til svag vind. Senere var det sejlene, der var støtte til motoren, der måtte gøre det meste af arbejdet.

20140707-115106-42666315.jpg

Selv om det er midnat, er der ikke mørkt på havet!

Vi skiftedes til at tage tørnen med udkig natten igennem. Smilla har autopilot, der sørger for at kursen holdes, men vi er stadig nødt til at holde udkig efter andre skibe.
Søndag eftermiddag dukkede vestlandet op til styrbord. Langsomt kom det nærmere, og vi kunne genkende kysten ved Egersund.
De sidste 50 sm var i smuk aftenluft krydret med et par byger.
Indsejlingen til Stavanger er både lang og smuk, med mange vinkelfyr og lygter, der viste os den kringlede vej ind mellem skær og øer.
Stavanger anduvede vi kl 1:30, og vi var glade for at der var plads helt inde i centrum, med udsigt til den gamle middelalderdomkirke fra vores cockpit.
Der ligger mange krydstogtsskibe i havnen. Et af dem kom senere end vi, og det var et morsomt syn at se den kigge på en kajplads, som vi havde overvejet at tage. Kan man forestille sig, at de bare havde lagt til uden på os? 😀
Nå, vi lagde os heldigvis et andet sted, så vi skal ikke have 500 gæster vandrende tværs over fordækket på vej til norsk strikketrøjeshopping i Stavangers turistbutikker.
Nu skal vi have suppleret forsyningen af søkort, og så videre mod Bergen.

20140707-115105-42665061.jpg

Af sted

Så er vi på vej til Norge! Båden er pakket og vi sejler ud af Struer Bugt netop nu. Om 4 timer passerer vi Thyborøn og så er vi på det åbne hav. Kursen vil være NV – direkte mod Stavanger eller Bergen.

20140705-130629-47189230.jpg

Fjøsen er solgt

Fjøsen på vej ud af Limfjordens vand

Fjøsen på vej ud af Limfjordens vand

Så er Fjøsen solgt og på vej til sit mye hjem i Vejle Fjord. Det bliver helt tomt, at hun ikke længere ligger og klukker lystigt på bro nummer 18. Hun har levet hele sit liv i Limfjorden, men er nu på vej videre i sit liv.

Rasmus købte hende, og hvis han bliver bare halvt så glad for hende som vi har været, er han en heldig mand.

I dag blev hun hentet af Tvis Vognmandsforretning, som fik hende hejst op, placeret på vognen og kørt bort. Vemodigt, men også dejligt at det ser ud til, at hun vil blive passet godt og sejlet med kyndig hånd!

Det betyder meget for os, at det er en ny ejer, der bryder sig om gamle træbåde og som vil hende det godt. En træbåd har sjæl. og skibe med sjæl skal behandles med følelse.

Tillykke til Rasmus og til Fjøsen.

* Nej, hun har ikke hjul på, det er hendes vinterstativ, hun løftes sammen med ….

Thyborøn

Sònia og Anders i Thyborøn med udsigt mod Skotland

Sònia og Anders i Thyborøn med udsigt mod Skotland

Vi besøgte Thyborøn sammen med Sònia og Anders i sol og blæst. Vi havde egentlig regnet med at skulle sejle med en blid østenvind i vores genakker på vej dertil, men det blev der ikke noget af. Til gengæld var der blid vestenvind i lokkerne, og Volvo måtte arbejde, for der var ikke tid til at krydse hele vejen over Nissum Bredning i svag vestenvind.

Men på hjemturen fik vi luftet genakkeren, og blev båret blidt over bredningen med det store sejl i hopla.

Vi grillede en kalveculotte på Cobb’en på den måde, Marianne og Lars havde vist os det skulle gøres. Rødvinsmarinade og lækre urter kom i bunden af  Cobb’en efter at stegen havde ligget i den i 8 timer. Det smagte godt!

Fjøsen – nu med mast

Fjøsen med mast den 19. maj 2014

Fjøsen med mast den 19. maj 2014

Nu har Fjøsen fået mast på. Hun så nu også lidt “vingeskudt” ud uden mast. Men nu er den på plads og vi glæder os til den første tur for sejl i Struer Bugt.

Det gik nemt at få masten på plads – men vejret var også perfekt i den lyse sommeraften.

Og hun er tæt, der kommer næsten ingen vand ind. Nu starter sejler sæsonen!

Vi ses på vandet!

Lemvig

Der er folkefest i Lemvig i dag. Orienteringsløberne har arrangeret DM lige netop her, hvor vores kajplads er. Vi ligger lige her, 5 meter fra målstregen, og kan følge med i både de unge hopper og de gamle knarker, som spurter eller vralter over målstregen.
Folkefest!
Det er en snakken og en dysten på gode ben, så det er en sand fryd. Og drengene bader i havnen. Ikke uden lyd på, for vandet er 12 grader 😀

20140426-172507.jpg