Vi besøgte Thyborøn sammen med Sònia og Anders i sol og blæst. Vi havde egentlig regnet med at skulle sejle med en blid østenvind i vores genakker på vej dertil, men det blev der ikke noget af. Til gengæld var der blid vestenvind i lokkerne, og Volvo måtte arbejde, for der var ikke tid til at krydse hele vejen over Nissum Bredning i svag vestenvind.
Men på hjemturen fik vi luftet genakkeren, og blev båret blidt over bredningen med det store sejl i hopla.
Vi grillede en kalveculotte på Cobb’en på den måde, Marianne og Lars havde vist os det skulle gøres. Rødvinsmarinade og lækre urter kom i bunden af Cobb’en efter at stegen havde ligget i den i 8 timer. Det smagte godt!