201 sømil og 36 timer. Det var den tid det tog os at smutte fra Struer i Limfjorden til Stavanger i vestnorge.
Ud gennem Nissum Bredning gik det for en god østenvind. Senere skiftede vinden til sydlig og vi strøg forbi Thyborøn i fin stil.
Ude i Skagerak var der lange blide dønninger, der som havets åndedræt fik båden til at rulle dovent. Motoren blev startet hen mod aften, som støtte til sejlene, da vinden flovede til svag vind. Senere var det sejlene, der var støtte til motoren, der måtte gøre det meste af arbejdet.

Selv om det er midnat, er der ikke mørkt på havet!

Vi skiftedes til at tage tørnen med udkig natten igennem. Smilla har autopilot, der sørger for at kursen holdes, men vi er stadig nødt til at holde udkig efter andre skibe.
Søndag eftermiddag dukkede vestlandet op til styrbord. Langsomt kom det nærmere, og vi kunne genkende kysten ved Egersund.
De sidste 50 sm var i smuk aftenluft krydret med et par byger.
Indsejlingen til Stavanger er både lang og smuk, med mange vinkelfyr og lygter, der viste os den kringlede vej ind mellem skær og øer.
Stavanger anduvede vi kl 1:30, og vi var glade for at der var plads helt inde i centrum, med udsigt til den gamle middelalderdomkirke fra vores cockpit.
Der ligger mange krydstogtsskibe i havnen. Et af dem kom senere end vi, og det var et morsomt syn at se den kigge på en kajplads, som vi havde overvejet at tage. Kan man forestille sig, at de bare havde lagt til uden på os? 😀
Nå, vi lagde os heldigvis et andet sted, så vi skal ikke have 500 gæster vandrende tværs over fordækket på vej til norsk strikketrøjeshopping i Stavangers turistbutikker.
Nu skal vi have suppleret forsyningen af søkort, og så videre mod Bergen.