Langøy

Vi har fundet en lille udehavn på Langøy, lige uden for Farsund. Der er også et par andre norske familier, der har slået sig ned her, for det er sommer i Norge og dem der ingen “hytta” har må tage ud i skærgården.
Jeg må sige, at det er godt nok elegant. Nordmændene kommer fræsende direkte mod broen, 30 meter ude trykker de skødesløst på en knap på fjernbetjeningen, og hækankeret sættes. Båden bremses brat op når der er ca 32 cm ind til broen, og kæden til hækankeret strammes op med endnu et tryk på fjernbetjeningen.
Det kribler i Britts fingre for at montere sådan et spil på Smilla, men det koster 25.000 kr., så vi nøjes lige lidt endnu med at nyde den norske sommernat uden et spil.
Og natten er smuk i Norge! Fortryllende som i en skærsommernats drøm.

20130730-221218.jpg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *