Solen gik faktisk ned to gange den aften.
Vi sad i cockpittet med tæppet om os, for vinden var kølig og solen havde ikke meget magt, da den nåede de lave fjelde ud mod Atlanterhavet. Dagen havde været fin, blot havde bølgerne været større og mere ubehagelige ud for Listas grå fyr, end vi havde ventet.
Vi passerede Lista tidligt om morgenen, da vejrudsigten lovede jævn vind og bølger på højst 2 meter. Bølgerne var så 4 ude ved fyret, og vinden op til 11 m/s. Vi fik bank. Smilla dyppede næsen i bølgerne og sendte kaskader af vand op på dækket. Hun havde en fest. Vi holdt os fast og fulgte med det bedste vi kunne. Og det var godt nok, for inde bag Hidra var der lunt og godt, og shorts og T-shirt var igen det foretrukne sejlertøj.
Så vi havde også fortjent to solnedgange. Første gang gik den ned over fjeldet som det kan ses på billedet, men 10 minutter senere stod solen op igen i den lille kløft ved siden af.
Det er første gang vi har set solen stå op i vest og gå ned igen efter bare 5 minutter på himlen.