
Er vi på vej mod lyset eller mørket?

Smilla ligger fast i tyk is, og rykker sig ikke fra sin vinterplads foreløbig. Med nattetemperaturer under -10 C er der ikke meget at gøre, andet end at vente på foråret. Vi er i den grad FAST-liggere
Det er efterår i Holstebro, og bladene stråler gyldent i solen. Efteråret er den smukkeste og mest farverige årstid.
Vi besøgte Tambohus Naturhavn den sidste weekend i sommerferien, og vi nød meget den nye havn med flotte anlæg. Den er virkelig blevet endnu bedre, og de nye tilføjelser er gjort nænsomt så det oprindelige præg er intakt.
Det er stadig tydeligvis en gammel landingsplads for fiskerbåde, der nu bruges lige så meget af havkajakker og fritidsbåde.
Vi spiste sommerens gourmetmenu på kroen, og lige om lidt sejler Smilla derop igen for at vi kan smage vildtmenuen. Det er altid en dejlig oplevelse at være deroppe.
Stille aften med ånden fra vikingernes færd mod Skotland. Det emmer af drama og fantastiske fortællinger, op mod Mars og Jupiter på nattehimlen over det gode skib Smilla
Hobro Sejlklub
Vi har sejlet fra Struer til Aalborg, derfra videre til Øster Hurup. Øster Hurup var en rigtig god oplevelse. Havnen var hyggelig og vedligeholdt, og havnemesteren var bare den bedste! På Restaurant Neptun fik vi aftensmad af de yderst venlige personale.
Næste morgen videre ned langs Jyllands østkyst i smukt solskinsvejr. Min næse er rødere end rød nu.
Vi zig-zaggede ind gennem deltaet i Mariager Fjord, og ventede pænt på at brovagten i Hadsund blev færdig med sin middagslur, og lukkede os samt 10 andre sejlere igennem til den under del af fjorden. Hvor er der smukt! Flotte skrænter, smuk skov med høje træer – noget vi ikke har meget af i Vestjylland, og masser af gule bøjer hvor man kan ligge tæt til skoven og overnatte med solsortefløjt som godnatmusik.
Nu er vi i Hobro i bunden af fjorden, og glæder os til at få familiebesøg.
Vindstyrke i stød
Så er sommerferien blæst op til 16 m/s og vi tager lige en overnatning i Struer inden vi surfer på en bølgetop gennem Limfjorden til Hals.
Vi tager ikke til Norge i år, men holder os i corona-safe afstand til lande som Sverige, Sydengland og Sjælland.
Måske ses vi på Samsø, Endelave eller Fyns land?
“Adfærdskorrigerende imperier” er det som Jaron Lanier kalder Google og Facebook med deres såkaldte “gratis” tjenester og ubegrænset information.
Den her TED talk er virkelig ganske interessant og maner til eftertanke … hvad er det for et monster, vi har skabt?