Vi sidder med det andet krus kaffe i hånden i den lille havn Rasvåg. Der er sol & sommer og 11 små ællinger, der skal fodres. Vi har været oppe på bakken og set lodsens lille hus. Ca. 2 gange 2 meter i grundplan, men det er kun størrelsen, der er ringe, udsigten er storslået. Herfra kan man overskue hele Lista-bugten og holde øje med om der kommer skibe, der skal lodses ind mellem skærene til den lille beskyttede Rasvåg.
Solen bager på broen og de små hvidmalede huse. Om lidt vil vi hente cyklerne frem og cykle over til Fruernes Hus ved Kirkehamn. Måske også spise oppe ved Lysbua.
Der er ikke mange restauranter i Vest-Norge. Man tager ud på skæret med pille-rejer i stedet. Hvilket også er godt. Men vi vil gerne opleve det hele, også norsk madkunst.
Nålaug
Nålaug er en lillebitte havn – der er kun en 15 meter lang betonkaj, som vi har lagt til ved. “Kun til korttidsparkering” står der, så vi bliver her kun et par dage. Vi snakkede med ham, der har huset lige ned til kajen. Han er ansat på sildeoljefabrikken, som var den primære årsag til at vi forlod Egersund, med næseklemmer. Han grinte, da vi sagde at der lugtede fælt. Men han var enig i, at Nålaugviga var dejlig, og at det var synd at der ikke kom flere turister.
På vej hertil blæste det pludseligt op, og bølgerne rejste sig til 3 meter. Det var en ret barsk indsejling, men desto mere fredelig forekommer havnen, når man bliver slynget herind af de store bølger. Nu er Nordsøen fredelig igen. Ville den bare af med os?
I morgen kommer Margrethe og John forbi, det bliver hyggeligt!
Egersund
Nu er vi nået til Egersund. Det er byen, der lugter af sildeolie. Der er en stor sildeoljefabrik midt i byen, og den sender sin lidt fedtede lugt af penge ud over alle sejlerne her på broen.
Der er et leben af folk, for temperaturen er over 30, og man sveder ikke i stilhed.
Vi savner helt den sidste “udehavn” vi besøgte, og hvor vi smovsede i masser af kammuslinger sammen med Aske og Mildred fra Bergen. Det var en hyggelig aften, som vi vil huske længe 🙂
Farsund
Der er bjergklædt morgenidyl i Farsund. Vi sidder og spiser morgenmad med multebærsylyetøj og smøreost med bacon og peber. Nordmændene har nogle sjove ideer til hvad man kan komme i ost!
Britt er blevet interviewet til den lokale Farsund Avis, som “dagens turist”. Vi må se om vi kan skaffe et eksemplar.
I går aftes smovsede vi i pille-rejer og steinbeit. Det var lækkert. I dag vil vi finde en ny lille ø, hvor vi kan nyde stilheden og mågernes flugt.
Sutnøy
I Norge
Tidligt kl. 3 om morgenen stod vi ud af Thyborøn Havn og ud i Vesterhavet. Vinden var lun og ikke kraftigere end at vi kunne sætte begge sejl og stryge op langs kysten. 2 fiskerbåde gjorde os selskab ud på havet, og i den næste time kunne vi følge lyset fra fyret på Bovbjerg, der venligt blinkede og ønskede os en god tur.
Kursen var 340 grader, hvilket skulle bringe os vest for Kristiansand.
Solen stod op og forgyldte de skyer, der valgte at være nærheden af solen.
Lidt senere kom en flok marsvin, som holdt os med selskab en halv time med flotte spring rundt om båden. Hvor er det dejlige dyr!
Vi havde taget søsygepiller, så meget af tiden sidder man bare og sløver og følger mågernes akrobatik over båden. Og følger de få skibe, der er på vandet sammen med os.
Kl 3 om eftermiddagen var vi i bølgelæ i den norske skærgård. Vi lyttede til det norske forsvar på radioen, de bad flere både om at ændre kurs af hensyn til deres ubåd, der åbenbart skulle have god plads omkring sig. Den norske radiomand havde en stemme som en radiovært på det norske P3, og han takkede alle for forståelse og hensyn 🙂
Klokken 5 havde vi Smilla fortøjret i lille, hyggelige Trysness Marina.
Jeg gik tidligt i seng, og overlod fodring af svanefamilien til Britt – det havde været en lang dag!
Nu går turen vestover. Derud, hvor det “rigtige” Norge begynder!
Andagt
Hvad betyder egentlig ordet andagt, spurgte Britt.
Vi sad i restaurant La Mar som serverede den mest fantastiske symfoni af kulmule, pighvar, havtaske og rødtunge.
Det har været en dejlig dag, selv om vi egentlig bare venter. Venter på den rigtige vind. Venter på at kunne komme over Skagerak.
Men venten betyder også fokus og fordybelse. Det er der “andagt” kommer ind i billedet.
Vi har repareret en stribe småting, og fået hvilet hovedet efter de sidste ugers hektisk aktivitet på arbejdet.
Andagt betyder at være til stede her og nu, og give det, du laver den opmærksomhed, det fortjener.
Nu har vi spist os mætte i fisk fra Vesterhavet.
Vi sidder i båden, dvs Britt ligger i køjen og drømmer om Norge, og jeg læser i bøger, hører TV-2 på bådens radio og skriver lidt på bloggen og nyder at klokken ikke længere har magt over mit liv. I hvert fald ikke de næste 4 uger.
I morgen er vinden stadig 9 m/s så vi begiver os ikke ud på Nordsøen så længe det blæser over 8 m/s. Vi har stor respekt for bølgerne ved norskekysten, hvor alt for mange danske skibe er forlist gennem tiderne. Så i morgen kommer endnu en dag med afslappet aktivitet i Thyborøn, her hvor verden ender i blæst, sand og mågeskrig.
Der skal skiftes en sikring, der skal skylles salt af dækket og der skal drikkes kaffe i cockpittet. Meget mere skal vi sådan set ikke nå. Vi har jo ferie, og vores andagt er målrettet mod at holde ferie sammen 🙂
Hvordan bliver din mandag?
Blæst inde i Thyborøn
Vi er blæst inde i Thyborøn, efter en herlig tur over Nissum Bredning i stik modvind. Desværre måtte Volvo klare arbejdet, da vi ikke kunne klare at krydse op mod vinden i den kraftige blæst. Der var bølgesprøjt og vippeture! Nu ligger vi i Thyborøn og venter på bedre vejr. Når vinden er under 10 m/s og bølgerne under 2 meter krydser vi Skagerak og havner i Norge 🙂
Det har været dejligt at sejle i hård vind og stadig føle at både beskytter os sikkert mod bølger og blæst. Det er rart at være om bord og føle at det hele fungerer som det skal. Det eneste problem er, at vi ikke har lys i vores navigationslys. Der er en sikring et sted – men hvor?? Man føler sig som en “dum blondine”, når man end ikke kan finde ud af at skifte en sikring :-/
Verdenshavet starter i Struer Bugt
I morgen har vi sommerferie! Jeg glæder mig til at rykke ud i Smilla og føle havet under mig og følge havfuglene over mig med øjnene og længslen. Igen i år har vi kursen mod Norge, nå ellers vejret er til den lange transport over Skagerrak. Verdenshavet starter godt nok i Struer, men der er større bevægelser ude på Vesterhavet, end man forstår, når man i klukkende bevægelse eller krappe bølger suser fra Venø til Jegindø.
Bare det at være om bord på båden, gør en forskel. Når man føler havet under sig er der ikke nogen “gode gamle dage”. Så er der kun i dag og i morgen.
Fjøsen på drengetur
Fjøsen har været på drengetur, og der var bølger og saltvandssprøjt, da hun sejlede ud i Sallingsund og blæste inde på Jegindø.
Det er altid skippers vurdering, om det er forsvarligt at sejle ud, og man skal tage risikoen ved at sejle ud i hård vind seriøst. Båden kan holde til meget. Meget mere end besætningen. Derfor er skippers vurdering af vejret og besætningen så vigtig, og det er ofte der, der bliver truffet forkerte beslutninger.
Skipper traf den rigtige beslutning, og se – dagen efter var vejret smukt, og Fjøsen kunne sejles hjem til Struer på to timer i smukt vejr!