Nålaug er en lillebitte havn – der er kun en 15 meter lang betonkaj, som vi har lagt til ved. “Kun til korttidsparkering” står der, så vi bliver her kun et par dage. Vi snakkede med ham, der har huset lige ned til kajen. Han er ansat på sildeoljefabrikken, som var den primære årsag til at vi forlod Egersund, med næseklemmer. Han grinte, da vi sagde at der lugtede fælt. Men han var enig i, at Nålaugviga var dejlig, og at det var synd at der ikke kom flere turister.
På vej hertil blæste det pludseligt op, og bølgerne rejste sig til 3 meter. Det var en ret barsk indsejling, men desto mere fredelig forekommer havnen, når man bliver slynget herind af de store bølger. Nu er Nordsøen fredelig igen. Ville den bare af med os?
I morgen kommer Margrethe og John forbi, det bliver hyggeligt!

Nu er vi nået til Egersund. Det er byen, der lugter af sildeolie. Der er en stor sildeoljefabrik midt i byen, og den sender sin lidt fedtede lugt af penge ud over alle sejlerne her på broen.
Der er et leben af folk, for temperaturen er over 30, og man sveder ikke i stilhed.
Vi savner helt den sidste “udehavn” vi besøgte, og hvor vi smovsede i masser af kammuslinger sammen med Aske og Mildred fra Bergen. Det var en hyggelig aften, som vi vil huske længe 🙂

Der er bjergklædt morgenidyl i Farsund. Vi sidder og spiser morgenmad med multebærsylyetøj og smøreost med bacon og peber. Nordmændene har nogle sjove ideer til hvad man kan komme i ost!

Britt er blevet interviewet til den lokale Farsund Avis, som “dagens turist”. Vi må se om vi kan skaffe et eksemplar.
I går aftes smovsede vi i pille-rejer og steinbeit. Det var lækkert. I dag vil vi finde en ny lille ø, hvor vi kan nyde stilheden og mågernes flugt.