I dag har vi sejlet fra Løgstør til Hals i kuling. Det har været overordentlig frisk. Herude blæser det 10 m/s i middelvinden og 15 i stødene. Godt at det har været medvind.
Vi har fulgtes med MaMalire fra Virksund. Det har været hyggeligt med lidt aftensludder med skipper i går aftes i Løgstør, og minsanten om vi ikke ligger “luge om luge” her i Hals også.
I morgen sejler vi til Göteborg, hvis vejret er til det. Der er 60 sømil, så det burde være overkommeligt.