Vi er i Færker Vig igen. Det er en dejlig vig der lukker sig om os og skærmer os for vestenvinden. Kun fuglefløjt og solstråler slippes igennem.
Britt har surfet et par timer i formiddags og strækker de ømme muskler ud. Snart sejler vi til Rønbjerg for at købe fisk til aften. Så videre til Løgstør, hvor vi overnatter hvis der er plads.
Vi kan se i avisen, at danskerne er “vejrpylrede”. Lige nu ligger vi ved siden af en tysk sejler for anker i den lille vig. Tyskerne er ikke pylede, men de kan finde de gode steder!