Roret på Smilla havde næsten sat sig fast, så vi måtte have hjælp til at ordne det. Roret på Bavarias både sidder i en almindelig plastikbøsning, som med tiden bliver slidt. Selv om det er hårdt plastmateriale synes det at vokse med årene (hvordan det så kan lade sig gøre), og der er ikke andet at gøre end at tage roret af, banke den gamle bøsning ud og sætte et nyt rulleleje i.
Floor Marina hjalp os med det, vi har ikke prøvet det før og det er ikke det nemmeste… Det tog kun halvanden time, så var Smilla klar til at komme i baljen igen. Drengene på havnen var kvikke til at få hende op, sikere at der var en lille meter under kølen, så roret kunne komme ud, og i baljen med hende igen.
Nu er hun så smooth som sommervind i en smørblomst!