Porsen nægter at stå op

Porseknopper

Det var egentlig meningen, at vi skulle plukke de fine gule blomster fra porsen i den kommende weekend, men dagens billede af knopperne viser, at de lige tager sig et par ugers vintersøvn mere. Det har været for koldt og kedeligt, til at porsen har lyst til at stråle i varme gule farver. Nu bliver det så i stedet til varme brune knop-farvede farver.

Jeg må indrømme at tålmodigheden snart er slut: Hvor er foråret? Det er ligesom Blicher skrev i sin vintersang: “Vinden atter om i nord”.

Porseknopperne er dejlige til snaps. De har den rigtige porsesmag, men har mere sødme og knap så meget bitterhed som bladene har. Blomsterknopperne er vores favorit, men de skal lige have lov at springe ud og vise deres gyldne farve, før de plukkes.

Bedre held næste gang!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.