Vi har drøftet hvad sommerens tema skal være. Hvis vi nu for en gangs skyld ikke skal sejle til Norge, hvad skal vi så?
Måske kunne kultur-aktiviteter i Limfjorden være hyggeligt. Jeg har lavet en hurtig søgning på nettet og fundet flere gode bud, lige fra hummer-festival på Læsø til klassisk kor i Struer.
Der er ingen tvivl om, at en runde gennem Limfjorden byder på et væld af kulturelle arrangementer … men er det lige det vi vil? Skal vi ikke ud på havet og tale med suler og delfiner? Og hvad med alle mågerne på de norske holme?
Er der noget, der mangler?
Kulturlisten:
19. – 21. maj – forårsjazz på Livø
3. juni – Skaldyrsfestival i Nykøbing Mors
14. – 17. juni – “En by spiller op” i Struer
17. juni – Mathilde Falch koncert på Fyr Bryghus
Torsdage i juli – jazz i Hvalpsund
28. juni – 1, juli – Nibe festival
Juli – koncerter på rådhustorvet i Skive
26. -29. juli – KanalJazz i Løgstør
Lørdag den 5. august – Jomfruhummerfestival på Læsø
Lørdag den 5. august: Sommerfestival på Fur
24. – 26. august – Folkemøde på Mors (Nykøbing)