Vores nordvestjyske nationaldigter Erik Bertelsen har skrevet et digt, der passer lige til situationen nu, hvor det er koldt og solrigt. Der er stadig is i havnen og båden ligger beskidt og rastløs i fortøjningerne, klemt inde af isen.

Vidste jeg bare, hvad vinteren ville
Vidste jeg bare, om våren er nær.
Å, hvor det tærer på modet at vente,
vente forgæves på mildere vejr.

Fartøjet ligger mistrøstigt i havnen,
favnet af isen og tynget af sne.
Sukkende tænker jeg: hvem der dog kunne
snart få de spejlende vande at se.

Luften er muggen og klam i kahytten.
Træværket skæmmes af skimmel og snavs.
Alting skal renses og tørres i solvind,
bringes i stand, før vi stikker til havs.

Lang er en vinter at komme igennem,
særligt for den, der har bølgerne kær.
Tålmodet stivner og krymper i frosten.
Vidste jeg bare, om våren er nær.

Erik Bertelsen skrev i 1962 digtsamlingen Hjemlig Strand, hvorfra digtet er lånt.