Nu er Smilla vinterklar med ny bundmaling og smurte spil. Men vi savner sommeren og havet, når det smiler til os. Billedet er fra havet ud for Hidra i Norge, hvor vi altider nyder at komme tilbage.
Vi har stadig vand i tankene og der er en hel tank diesel så bare kom an – vi er klar til endnu en efterårsweekend. Når vi er kommet en måned længere ind i efteråret, flytter vi Smilla ind i læ i det inderste af lystbådehavnen, hvor hun kommer til at ligge sammen med de andre 10 både, der overvintrer i vandet.
Vinterens aktiviteter vil være reduceret til en kop kaffe i cockpittet på solskinsdage, mens vi drømmer om den kommende sæson og mindes de tidligere.
Vi ses på vandet 🙂