Kolde og klamme Kalven

Den lille ø Kalven i Göteborgs skærgård

Den lille ø Kalven i Göteborgs skærgård

Vi smuttede ud af Göteborgs gæstehavn, da uvejret havde lagt sig, og milde vinde igen blæste over Sverige.

Vi sejlede ud af den lange, indsejling, og nød 1,5 knobs medstrøm. Götaelven sparker r..!

Ud og ind mellem de små skær og øer, der er tæt bebygget. Enten med helårsbebyggelse eller sommerhuse. Vi endte på den lille ø Kalven, hvor der ingen biler er, men masser af små hyggelige huse, med velplejede haver og rødt træværk.

Temperaturen er stadig ikke i orden. Vi lå om morgenen i kahytten og lyttede til regndråbernes trommen mod toplugen, og besluttede os for at gøre noget. Som Britt sagde, “det er ikke sommer, når man skal have alt sit tøj på for ikke at fryse!”

Fortøjningerne blev taget og kursen sat på 210 grader – målet er Østerby på Læsø. Der er små 40 sømil – det når vi inden aften. Måske er det bedre vejr der.

Sveriges skærgård må vente!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.