Nu er vi tilbage i Struer efter 4 dejlige dage i Smilla. Fra Struer over Færker Vig på Fur til Nibe. Nibe er stadig en hyggelig lille by. Det var to smukke dage i solskin og smilende sæler i vandet, og skrivende måger over os i majluft med solstrejf og vindpust.
Vejen hjem gik over Løgstør kanalhavn og Nykøbing, der altid er hyggelig. Hjemturen foregik med hidsige byger og kuling. Nu har vi røde kinder og skinnende næser.
Det er altid lidt spændende, at sejle i kuling. Men sjovest er det, når vinden er agten for tværs og der kan sættes sejl loggen viser 8 knob.
Det gjorde vi ikke denne gang, for der var ikke plads til kryds igennem kanalen fra Nibe til Løgstør.
Det passer så godt, hvad Povl Hamburger skrev:
Længsel er saltet i Limfjordens vande.
Her fik jeg fartens glød på kind,
her blev med kølige stænk mod min pande
viet til uro mit sejlersind.
Ja, Limfjord, jeg elsker dit blå humør
i kuling fra Hals og til Harboør.