Vi sad pakket ind i tæpper og vædderskind og lyttede til stjernerne over Nees Vig. Det var stort! Der er ingen byer i nærheden, så natten er sort som kaffe. Månen stod først op efter at vi gav op og gik i seng, med bølgerne klukkende beroligende på skibssiden. Vi lå for anker, og alt var stille – selv gæssene, som lå på den nærliggende holm og forberedte sig på turen tilbage til de varme lande.
Der var mange stjerneskud, der lovede os de helt rigtige udfordringer i resten af vores liv. Morild var der så til gengæld ikke meget af.
Men stort var det at have fuld og uhindret udsigt til verdensrummet i den mørke nat, mens øjnene faldt mere og mere i i takt med at kaffekanden blev tom.
Stjerner skal ses på havet!