Tilbage i Farsund

Billede af Britt der piller rejer

Pillerejer – så er det sommerferie

Så lykkedes det med distancen 99,9 sømil fra Thyborøn at anduve Farsund kl. 9 om aftenen. Der var dejlig østenvind at sejle på, og kun en smule Volvo midt ude på Nordsøen, hvor der ingen andre skibe er at se, og hvor mallemukkerne holder os med selskab.

Delfiner holdt os med selskab et lille stykke. Det var sjovt at se en stor og kraftig bygget delfin springe op igen og igen og slå halen i vandet, så det sagde PLASK! Hvad var det lige han mente med det? Var der en lus, der gnavede, eller var han bare glad?

Nu er vi i Farsund og spiser pillerejer. Så er det nemlig sommerferie!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.