Alexanders drenge har poleret skruen så den skinner af forventning. Nu er Smilla klar til at blive søsat i morgen tidlig, hvor Noah og Morten kommer og hjælper med at få hende løftet ned i vandet igen.
Det er forbløffende så mange steder, der sidder små muslinger. Alle steder, hvor der er vand kan der også sidde en lille musling og smile. Kølesystemet bliver måske mere levende, men ikke mere effektivt.
Nu håber jeg, at den nye gummimembran er tæt, så jeg ikke skal stå ved pumpen sommeren over.