Hjemme igen fra Skotland med 2 flasker dejlig whisky.
Det var dejligt at være derovre, og det er dejligt at være hjemme igen. Jeg havde en flaske 21 år gammel Aberfeldy med hjem til Britt. Den der dejlig blød og indbydende i smagen. Ren creme på tungen! Yummi!
Og så en flaske Edradour direkte fra destilleriet, hvor vi så hvor enkelt det i virkeligheden er at lave whisky. Man laver øl og destillerer det to gange. Det tager 3 dage. Dernæst lægger man det på fad og venter i 10 år. Der tror jer lige vil være et job for mig. 3 dages arbejde og 10 års pause. Så hælder man det på flasker, enten ufortyndet som den flaske jeg købte, eller tilsætter vand så den kommer ned på 40% alkohol.
Vi smagte på dem begge to samme dag jeg kom hjem. Britt kan bedst lide den stærke, som jeg ellers havde dømt til at være herrewhiskyen. Den er stærk og god i smagen, og den giver en følelse af velvære i munden i laaaang tid efter. Den høje alkoholprocent betyder ikke at man bliver "brændt af" i munden, det betyder bare at smagsoplevelsen bliver både mere intens og varer længere tid.
Vi havde en skøn weekend der. Lissabon er med det samme strøget ind på top-5 over store europæiske byer. Den konkurrerer med Berlin, Rom, Prag og Paris. Er den i virkeligheden nummer 1? Den er i hvert fald dejlig, og det er ikke sidste gang, vi har været der.
Maden er fremragende. Fisk, selvfølgelig. Tilberedt med kærlighed og over trækulsgril. Dejligt!
Og folk er så venlige, smilende, gæstfrie og glade. Man går simpelthen smilende omkring, fordi alle er så venlige.
Og ** overraskelse ** de kan tale engelsk. I modsætning til i Spanien, Frankrig, Italien kan man klare sig med engelsk i Lissabon. Der kan man bare se.
Jeg er i København for at drøfte forskellige ting med en leverandør (læs: fest) og i den forbindelse havde jeg behov for en overnatning tæt på lokaliteten. Det blev til Hotel Rye, som nettet pegede ud som et glimrende bud. Og søreme - det er en perle blandt hoteller. Det nærmer sig privat indkvartering, for Sonja, som driver stedet, får mig i den grad til at føle mig hjemme.
Og se engang mit værelse. Det er jo et billede fra en anden tid. Der er ikke det mindste Scandic over det her! Det er hjemligt, det er smukt. Og nøglen - det er ikke et kort, men 3 almindelige nøgler: én til gadedøren, én til værelset og den sidste ved jeg ikke lige hvad jeg skal bruge til.
I disse dage, hvor der tales så meget om "oplevelse" giver hotellet god mening. Der er oplevelse forbundet med en overnatning her, fordi det er så anderledes end det, man forventer med Scandic-normen indprentet på min indre harddisk.
Der er ikke kogekedel på værelset, men der står altid frisk kaffe og småkager i den hyggelige opholdsstue.
Der er ikke bad på værelset, men tilgengæld er der morgensutter og morgenkåbe klar, så man kan tøffe hen i det fælles bad.
Der er ikke en reception, men til gengæld er Sonja der altid et eller andet sted i nærheden, og man kan bare råbe: Sonja!
Fur er helt sikkert et besøg værd. Ikke bare fordi der ligger et fremragende mikrobryggeri.
Ok, bryggeriet er bestemt også interessant. Det har jo noget af Danmarks bedste øl. Og der er et "besøgscenter" som serverer dejlig påskefrokost med tilhørende Fur-øl og -snaps.
Dernæst kan man jo forbrænde kalorierne ved at spadsere rundt på nogle af de dejlige stier, som nogen har lagt på de mest fortryllende strande og klinter.
De røde sten, den grå sten, de gamle skrænter, hvor man kan se lag på lag af forlængst glemte tider. Det er alt sammen mere end et enkelt kig værd. Og svenskehulen, der bærer præg af en tid, hvor man mente at krigsfanger kunne sættes til alt muligt. I 1809-13 gravede de stakkels svenskere efter kul (kul???) på Fur, hvilket ikke gav mere mening end at internere Iraq'ere på Cuba.
Og så er der jo havnen, hvor man kan nyde solen og spise en gammeldags isvaffel. Og i det hele taget fundere over forskellen på at leve på en ø, og så at bo på fastlandet i en by, som kunne være en hvilken som helst by. Netop Fur er ikke nogen hvilken som helst ø. I hvert fald ikke hvis man spørger beboerne der. Man er meget loyal over for butikker, håndværkere, næringsliv i det hele taget. En forudsætning for at øen kan eksistere som lokalsamfund, er at man støtter hinanden. Det er der åbentbart en forståelse for, og også i langt højere grad end i Holstebro, hvor man tager alt for givet, og er der en butik der lukker, kan man jo bare tage til Herning.
Nedtællingen til skituren i julen er begyndt. Rauland Alpincenter har ikke åbent endnu, men det får de!!
Der er 45 cm sne lige nu, og mere er på vej. Ser det sort ud? Ikke spor. Lige snart er vi på vej til kold og klar luft. Luk øjnene og forestil dig den isnende kolde stilhed på fjeldet. Når du åbner øjnene kan du se tindrende hvide bakker, blå himmel, og en følelse af at have lagt alle kedelige hverdagsproblemer bag dig.
Kun det væsentlige er tilbage: Hvordan kommer jeg ud af den snedrive, jeg havnede i?
Det har da bare været en fantastisk skiferie!
Netop vendt hjem til de danske kødgryder kan jeg berette, at det har været strålende solskin den sidste uge i Alperne. Det kunne Danmark godt lære lidt af! Det hele er altså flottere i solskin!
Gstaad-området i Schweiz kan godt anbefales, selv om priserne i Schweiz er lige høje nok i forhold til Østrig og Frankrig. Men der er bare så mange områder at stå på ski i, så man til fulde kan få sin lyst styret. Nye pister hver dag. Vi havde 250 km nedfarter lige om hjørnet. Herligt! Billeder fra turen kan ses her!
Denne jul kommer hyggen til at folde sig ud i fuldt flor i Schweiz. Jeg skal være sammen med 15 andre på brædder fisende ned ad alperne i den smukke Wallis-dal.
Jeg glæder mig bare så meget. Der er ikke noget i vejen med en hyggelig julefrokost i familiens skød. Men når alle juledagene bliver sovset ind i medisterpølse med rødkål og ribbenssteg er det lige i overkanten. Så hellere en hytte på en bakke, og frisk luft i lungerne om dagen, hygge om aftenen indtil øjnene klapper i, hvilket er rimeligt tidligt.
En del af vennerne er tyskere. Det er endnu et krydderi. Dansk selvretfærdig væren sig selv nok har ingen adgang, i stedet en fornemmelse af sammenhørighed bygget på fælles glæde over at være sammen om at gøre ugen til en dejlig oplevelse.
Og Lars har lavet et fantastisk arbejde med at samle folk og oven i købet lavet en fantastisk brochure!
Pas på Alper! Nu kommer vi!!
Nu er det altså længe siden, at vi har været i Rom.
Faktisk alt for længe siden!
Der er tilbud på rejser til Rom på hveranden rejsereklame, men hvem skal man flyve med? Og hvilke påskedage?
Og hvor skal man bo?
Spørgsmålene er mange!
Jeg har fundet et hotel, der ligger ved det gamle Porte Pia. Nu hedder gaden ikke Pia længere, for efter 1870 blev Rom en del af Italien, og Pia måtte skifte navn til "20. September gaden". Det var den gade, de italienske tropper marcherede ind ad, da pavens tropper skulle vippes ud og Italien genforenes.
Hotellet hedder "Baltic" og ser ganske fint ud - vi skal jo kun sove der
Og morgenhygge
Men er der nogen, der har gode ideer til, hvad vi skal se i Rom?
Eller hvor vi skal bo?
Eller hvor man finder billige flybilletter?
Nu er ældste taget til London på en uges studietur. London er jo altid dejlig. Der er sikre hits i min indre London-liste
Man kan spadsere langs Themsen i søgen efter et sted, hvor der serveres spiselige Fish & Chips. Efter sigende skulle det være muligt at opdrive Fish & Chips der ikke driver af olie, og hvor man kan smage fisk og ikke harsk fritureolie. jeg har ikke fundet stedet endnu, men det skulle være der.
Man kan besøge en pub og nyde den engelske pub-kultur, en god ale, evt. en cider, som er helt anderledes end det, vi kan købe herhjemme, som mest ligner sodavand.
Og hvis de strejker i undergrundsbanen kan man sætte sig på en bænk i parken og drømme at man var englænder og fundere over, hvordan livet ville se ud, hvis man boede i London og var indehaver af en grønthandel i Soho.
Jeg håber, de får en god tur, og at de ikke skal flyve med en Crash 8