Onsdag d. 19. august 2009
Kære Lene Espersen
Det viser sig, at der faktisk er en langt alvorligere undertrykkelse af kvinder end den, vi ser gennem de 150 kvinder, der i dag bærer burka i Danmark.
Undrsøgelser viser, at over 2 millioner kvinder bruger trusser under kjolen, hvilket i den grad er undertrykkende for såvel kvinders som mænds selvværd.
Det er uforståeligt, hvordan kvinder igennem så mange år har accepteret at gå med denne beklædningsgenstand uden at protestere. Det må udelukkende skyldes mændendes dominans af kvinderne i Danmark.
Jeg kan ikke se andet, end at vi må hjælpe kvinderne af med denne beklædningsgenstand ved et forbud mod trusser.
Kun med et forbud kan vi redde kvinderne fra dette symbol på middelalderlig undertrykkelse.
Støt kampen for kvinders frihed - forbyd trusser!
Onsdag d. 17. juni 2009
Der er mange bud for tiden på, hvad Danmark egentlig er for en størrelse. Der har været debat om dette provokerende kunstværk, hvor ansigterne er byttet om.
Er det provokerende?
Det er det for nogen.
Politikens artikel viser, at vores værdier stadig er til drøftelse, og at det er vigtigt for mange at definere, hvad der er dansk.
Jeg synes måske snarere at det er væsentligt at drøfte, hvad der er "menneskeligt", hvad der er etisk og moralsk forsvarligt, uden at sætte det ind i en national kontekst.
Er det så vigtigt at definere, hvad der er dansk?
Jeg synes at valget til EU den 7. juni i alt for stort omfang handlede om det nationale, om det der skiller landene i EU, og ikke om fællesskab og det der samler os.
Måske er kunstværket ikke så godt endda? Det sender signaler om at det at være dansk er noget i sig selv. Er det det?
Torsdag d. 12. februar 2009
Will Rogers sagde engang:
"There's no trick to being a humorist when you have the whole government working for you."
Naser Khader har klaret det perfekt med en ganske lille organisation bag sig.
Husk at se "Dagbog fra midten", hvis du ikke allerede har set det. Det er stort!
Mandag d. 15. december 2008
Og netop som jeg havde overvejet at sætte nogle penge ind på pensionsopsparingen, kom nyheden om at man i højere grad selv bør spare op til sin pension.
Venstre mener, at der er alt for mange, der kun har folkepensionen + lidt småtterier, og det går jo slet ikke, for så er man alt for afhængig af den offentlige støtte.
Men lige præcis den holdning er jo en glidebane mod at reducere pensionen og den sikkerhed, der ligger i at vi kan blive forsørget, hvis vi har brug for det.
Fra at folkepensionen faktisk var beregnet til at leve af, er den nu bare et tilskud, og man bør selv tage ansvaret for at finansiere sin pension ved løbende opsparing. Velfærdssamfundet er på vej ud af bagdøren. Lige så stille. Var der nogen der hørte døren gik?
Vi ser det samme med sygehus-behandlingen. Før i tiden var der fri behandling på sygehusene. Nu skal man tegne en forsikring, hvis man vil behandles inden man er død af sygdommen. Også på dette område går den private forsikringstegning ind og gradvist afløser samfundets forpligtelse over for den enkelte.
Liberalismen har vundet!
Fællesskabet har tabt!

Fredag d. 2. november 2007
 Det er da dejligt, at der er nogen, der har humor.
At solidaritet aldrig har været en kerneværdi for DF ved vist alle.
Nu er det så også blevet ophøjet til gadekunst.
Se evt. Politikens artikel om det.
Tak til den anonyme humorist
Torsdag d. 4. oktober 2007
I dag er det "Støt Burma"-dag i blogverdenen! 
Mandag d. 17. september 2007
Jeg er træt her til morgen. Klamrer mig til kaffekoppen, som er det eneste sikre holdepunkt lige nu.
Måske skyldes trætheden Bernard Kouchner, den franske udendørsminister, der mener at en ny krig måske vil være en mulighed?
Bare at det er talesat, betyder jo, at det er rykket tættere på.
Suk
Har vi slet ikke lært noget af den ulykkelige krig mod Irak?
Skal det 21. århundrede være præget af den rige verdens krige mod de fattige lande?
Fredag d. 13. april 2007
 Google har gjort det igen. De har endnu engang lagt Micro$oft bag sig.
Historien har taget endnu en drejning.
Patetisk løfter de sig fra Micro$oft ved at tilføje en politisk dimension til deres kortmateriale.
Jeg synes faktsisk, det er genialt.
Rimeligt godt gået.
Google Earth har lavet et tema på deres kortværk - ulykken i Darfur. Nu kan man se de nedbrændte landsbyer direkte på deres kort.
Skræmmende.
Uhyggeligt.
Ikke til at lade være med at bekymre sig om.
Her er en ugerning, som ikke bare skal tvættes væk af journalisternes regelmæssige fokusskift!
Netop som M$ har lagt sig i selen og opgraderet deres egen søgemaskine, tilføjer Google endnu en dimension til deres produkt.
"Nu med holdninger!"
Det har der da aldrig været noget af i M$.
Har der?
Er M$ ikke bare hamrende smarte og dygtige og opsat på at tjene penge?
The American way?
Godt nok er Google også amerikansk, men de har tilegnet sig noget så uamerikansk som "holdninger"!
Er jeg for skrap?
Er jeg galt afmarcheret?
Så lad mig høre!
Onsdag d. 31. januar 2007
 ... på politisk indblanding i noget, politikerne skulle have holdt sig langt fra.
Det er kommet frem, at USA's regering systematisk har påvirket forskeres rapporter og bevidst manipuleret med klimarapporter, så de er kommet til at fremstå mindre foruroligende, end de burde.
Klimaeffekterne er underdrevet!
Først blander Bush politik og religion sammen.
Nu er turen kommet til forskning og politik.
dr har en artikel i deres nyheder i dag, som klart dokumenterer bedraget. Det er dybt foruroligende!
Det er da helt utroligt, hvad man må høre...
Så dejligt et folk - så ussel en leder!
Fredag d. 31. marts 2006
Vigtigt.dk er en vigtig hjemmeside. Jeg vil gerne gøre lidt reklame for dette initiativ, som er helt på sin plads i dansk politik, der i vore dage handler mere om at skabe fjendebilleder end solidaritat.
Vigtigt.dk er et fantastisk initiativ!!!
Fredag d. 17. februar 2006
 Det ser ud til, at det varer længe før suicidaldemokraterne kommer til magten. Nu er det lige før DF overhaler dem i meningsmålingerne.
Ikke godt!
Men de har kun sig selv at takke. Særdeles dårligt timet, med det angreb på Anders Fogh.
Skumle
Men Danmark bliver brandet i hele verden som et land, der står fast på ytringsfrihed, og ikke giver efter for pres fra fundamentalister. Det er faktisk interessant at se, hvordan populariteten stiger i andre lande end dem, der brænder flag af.
Måske kan man ikke længere rejse med rygsæk med Dannebrog til visse lande, men man kan bestemt til andre.
Onsdag d. 1. februar 2006
Jeg kan ikke greje om det er genialt eller det er begyndelsen til noget forfærdeligt.
En stribe aviser har i dag vist de omdiskuterede tegninger på deres forside. France Soir, Die Welt og en islandsk avis har meldt sig i debatten med - åbentbart - krav om at de må skrive og trykke nøjagtig hvad de har lyst til.
At få en undskyldning fra vores minimalstatsminister samt JP synes nu ikke længere så relevant. Konflikten er i hvert fald taget ud af vores famlende hænder og lagt i en usikker verden.
Tirsdag d. 31. januar 2006
Et en avis begår en fejl og at en minimalstatsminister begår en anden berettiger jo ikke tørklædeindhyllede revolvermænd til at begå en tredie. Jeg synes jo nok lige, at der er grund til at slå koldt vand på gåsen og ikke hidse sig yderligere op i sagen om de ulyksalige tegninger af profeten.
Manglene på vilje til at lytte til hinanden og den bevidste strategi: at skabe fjendebilleder, er frygtelig frustrende for alle os, der bare gerne vil leve i fred og ro.
Det er præcis sådan, man skaber en krig:
- Lyt aldrig til modparten!
- Fremstil de andre som uhyrer.
- Anvend altid øje for øje, tand for tand-princippet.
Det er det, vi har gang i for tiden.
Onsdag d. 25. januar 2006
 Jeg sad lige og glædede mig, til det bliver sommer. Men temperaturen ser ud til at holde sig under frysepunktet den næste uge. Så må man jo nøjes med at kigge billeder fra dengang det var sommer.
Kulturkanon
Nu bliver det jo lidt spændende at se om vores nye kulturkanon kan bruges til noget fornuftigt. Foreløbig er det jo spændende at se, hvad de har valgt at lægge på listen, og måske især - hvad de har valgt ikke at lægge på listen.
Og hvad er det egentlig for en tendens i tiden, at det skal være nødvendigt at skrive op på en liste, hvad dansk kultur er? Er vi bange for at miste den?
Vi er også bange for at miste sproget. Måske skulle vi også lave en liste over de vigtigste og mest danske ord?
Et godt bud kunne vel være:
1. Sovs
2. Jante
3. Fodbold
4. Vejrudsigt
5. Måske
6. Netto
Mangler der ord på listen? Så giv dit bidrag til en top10 over de vigtigste danske ord. På den måde sikrer vi det danske sprogs fortsatte eksistens.
Er der flere områder, der er truet? Ja, naturområderne, men der har miljøministeren jo allerede udnævnt de mest bevaringsværdige naturområder. Så naturen er på plads. Og de væsentligste bygninger er fredet eller på kultur-listen.
Det er faktisk kun det danske sprog, ingen har taget hånd om. Der må gøres noget!
Tirsdag d. 13. december 2005
Nu er det helt klart, at klimaet er blevet varmere. Det endelige bevis er her:

Tak til Asger for dokumentationen!
Nu kan ham der Lomborg bare pakke sammen! Han går for øvrigt altid selv i kortærmede t-shirts, en antydning i sig selv...
|