Nørd

Noget af det værste der kan ske i moderne tid er vel, at din iPod løber tør for strøm uden at du har mulighed for at genoplade den.

Der SKAL jo være musik i ørerne hele tiden, ellers er vi jo hensynsløst sat tilbage til den tid, hvor man lyttede til fuglesang og fremmede stemmer.

Nu kan man imidlertid klare opladningen ved at presse iPod'en ned i et løg. Er det ikke bare klasse?

 

Er der nogen der kan huske den gamle sang, om de 50 måder at forlade sin kæreste på?
Jeg tror, det var Paul Simon engang i 70'erne.

I Second Life har en bekendt frustreret betroet sig til mig om kæresten, som ikke viste sig tilstrækkelig opmærksom over for hende, og så fik han sparket!
Et ordentligt ét!
Indrømmet: hun er meget romantisk anlagt, og hende lægger man ikke bare på is i en uge uden at det har konsekvenser. Avorlige konsekvenser!

Efter at hun var blevet ignoreret i en uge, skrev hun til ham:

good bye, big shit

that 's ok, you won't need to hide anymore and to disconnect when i log in, because i'll delete you in a moment... I guess it was very funny to play like you did with me. I'm not completly sure about the reason... Maybe someone stole your wife, and you like stealing the others... and it's more funny again, if then you disappear!!! (very coward, though) I think that you're really a bad person, because sl is maybe a game, but we are here with our real hearts. But i should thank you also, because u didn't succeed in destroying everything: you made me realize how much I love my bf, he's 10000000 better than u, even if he doesn't speak 4 languages. good bye mister S, you looked too nice to be true

Ja, det er i hvert fald én måde at at sige farvel på, en måde der ikke kan misforståes.

Hun fortalte også, hvad han svarede:

Hello!!!! wow...you got very mad. I am so sorry you think like that about me. I have been very VERY sick for the last four days. I have a virus in my stomach and I couldnt stop vomiting for 3 days. I didnt have strength neither the mood to connect to internet. I am sorry you were worry about me, but I couldnt do anything. I spent 8 hours in the hospital doing testing during the weekend, it was not fun. Sorry for the misunderstanding. Me.

Så blev hun jo rød i kammen, for hun havde måske været for hurtig her?
Kommunikation er svært, og i Second Life er det måske ekstra svært, fordi man har så få midler til rådighed. Stort set kun chat.
Og selv om jeg er en stor fan af virtuelle venskaber, erkender jeg blankt at man nemt kommer til at fjumre i fjanteriet.

Men lige frem blive kaldt "big shit" fordi man ikke har været online i en uge, er nu nok lige at gå over stregen.

Eller hvad?

Spam spam spam!
Allan har konstateret, at det er svært at skrive kommentarer på Cafe Henning
Det er det pokkers spamfilter, der giver problemer.
Nu har jeg afinstalleret det og installeret det igen.

I de få minutter der intet spamfilter var på, kom der straks en bunke pilleforslag
Det er dog forbløffende!
Nu sletter jeg lige spamloggen (180.000 linjer!!) og så må jeg se, om der er hul igennem.

Hvis nogen bemærker den der "Connection Refused-fejl", så sig lige til.

Glædelig søndag derude i blogland!

Jeg har siddet og kigget på alle de skabeloner, man kan vælge mellem, når man bruger Serendipity som blog-redskab. Der er godt nok mange!
Nu har jeg så valgt den, der hedder "Splat" - i hvert fald for en periode. Jeg tror liiiige jeg skal vænne mig til det...
Og så er der jo også muligheden for nogle faste sider under knapperne til venstre.
Dem skal jeg jo også lige tænke over, hvad jeg vil bruge til.
Hmmm
Måske skulle jeg bare gå tilbage til den gamle kedelige blå...?

Så er routeren kommet, nu er jeg medlem nummer 453.570 af FON klubben
Jeg kan se, at alle de byer, jeg har besøgt i sommer har FON-hotspots, så mellemste havde uden videre kunnet vedligeholde sit cykelhold, hvis jeg bare havde rykket lidt tidligere.
Men nu er der adgang til min router, og jeg har adgang til 400.000 access points rundt om i verden.

Nu har jeg rejst Europa rundt i jagten på dels godt vejr, dels en åben WiFi, så mellemste kan vedligeholde sit Cykle-team.
Men ak - alle hotspots er lukkede og begrænset af kodeord.
Nu har jeg imidlertid fundet et sted, hvor man kan tilmelde sig, og få adgang til rigtig mange hotspots verden over.
Det hedder FON og er et initiativ i god overensstemmelse med mine holdninger om at dele så meget som muligt.
Vi har selv en 6Mbit ADSL, som vi jo gerne stiller til rådighed for andre
Fidusen med FON er, at man stiller sit trådløse internet til rådighed for andre. Til gengæld får man adgang til alle andre trådløse FON-acces-punkter.
Smart!
Er der nogen, der kender til FON, eller andre gode initiativer til fri adgang til WiFi?

Lørdag den 21. april 2001 lavede jeg min første optegnelse i min weblog.
Et ganske prosaisk indlæg om at kattene havde orm igen. Egentlig mest en bemærkning som havde det formål at teste, om webloggen virkede.
Det gjorde den sandsynligvis ikke, for jeg havde selv konstrueret webloggen ud fra et fattigt kendskab til php og databaseforbindelser.
Men hvad gjorde det - kattene får orm igen og igen og der vil altid være en ny chance for at teste, om webloggen virkede.
Og udfordringen var ikke at skrive, men at få teknikken til at virke.
Som de fleste i 2001 var det mere teknisk fascination end lysten til at skrive.

Og så var webloggen oven i købet kun synlig i vores eget lokalnet. Ikke noget med internet her, for webhoteller med adgang til php og MySQL var der ikke mange af.

Senere i løbet af 2001 kom min weblog ud på internettet og indholdet skiftede straks karakter. I starten var der mere personlige indlæg, og indlæg om min arbejdsplads med (pinlige) udstillinger af situationer og kolleger. Siden da er der kommet langt mere fokus på, hvad der skrives om arbejdspladsen, og når jeg skriver nu er det i en betydeligt mere afdæmpet udgave. Ofte også anonymiseret.
Man er vel en kylling?

Og så var det selvfølgelig envejs kommunikation i starten. Der var ikke mulighed for at kommentere, og den debatfunktion, der er så essentiel i dag var ikke tilgængelig på weblogs i 2001. Senere kom dette til, og weblogs skiftede til det mere mundrette "blog".

I 2005 skiftede jeg system fra det gamle håndlavede og "håndrullede" system til et moderne system med smarte kommentarer, spamfiltre og XML-RPC.
XML-RPC har jeg aldrig kunnet få til at virke i mit håndlavede system, og det var faktisk det, der fik mit til at skifte til et standardsystem.

Bortset fra at jeg nu tager hensyn til en større læserkreds end dem, der har adgang til vores lokalnet, er der egentlig ikke sket den store udvikling i det jeg skriver om eller den måde jeg skriver på.
Det er stadig en uregelmæssig samling af løst & fast som falder mig ind.

Formålet er dels at fastholde løse tanker for egen fornøjelses skyld samt give fjerne venner og bekendte en chance for at følge lidt med i livet heromkring. Det har heller ikke ændret sig.

Hvor længe vil jeg så egentlig blive ved med at blogge?
Jeg kan ikke lige forestille mig at holde op. Jeg har holdt lange pauser, mest forårsaget af fjollede mennesker i blogland, der med deres urimelige holdninger har generet mig. Men efter et par ugers pause har jeg ikke kunnet holde mig og det har været nødvendigt at skrive et nyt indlæg.

Hvad jeg ikke havde regnet med i 2001 var alle de dejlige mennesker, jeg har truffet i blogland.
Det er ubetinget den største gevinst!
Tak til alle jer, der har kommenteret eller ladet mig kommentere i jeres blogs!!

Hvis man er til alternative verdener, er der temaaften i aften på DR2. World of Warcraft og Second Life er i fokus.
Jeg er jo noget i tvivl om bæredygtigheden i Second Life.
Det udråbes jo til at have en stor fremtid.
Foreløbig er der 4.000.000 deltagere i Second Life og 8.000.000 i World of Warcraft. Men tallene er kraftigt stigende. Især brugere fra Holland og USA spurter frem.
Det er klart, at der er store penge i det - men kun for ganske få personer. For langt de fleste, er det et "forbrugsgode" der koster kassen.
Det er ikke for at tjene penge, at folk strømmer til. Det er for at deltage i et større fællesskab.
Det får man også, men er det et fællesskab, der er bæredygtigt på længere sigt?
Der er ikke nogen, jeg har talt med i Second Life, der træffer deres "rigtige" venner i Second Life. Det er to helt adskilte verdener.

Second Life er en blanding af virkelighed og forstillelse.
Det er ikke helt til at skelne, hvornår man er i en verden af forstillelse og rollespil, og hvornår Second Life spejler virkeligheden med reel information.
Når Skat har en bygning, hvor de informerer om Danmark og har en henvisning til borger.dk, hvis man vil vide mere om Danmark, er det rimeligt åbenlyst, at der er tale om realiteter. Men når alle figurene mere eller mindre ligner Barbie og Ken, så bliver det da svært at tage alvorligt. Eller hvad?
Hvem er den person, der dækker sig bag Barbie-kostume og tilsvarende udseende? Det er ikke til at sige, og det er for langt de flestes vedkommende heller ikke meningen!
Jeg talte med en ”person” i SL for et stykke tid siden. Han havde valgt en mandlig figur (oplagt valg?) men havde ikke fået nogen venner og kunne ikke rigtig se fidusen i spillet.
Så havde han oprettet en ny figur – en Barbie-lignende ung pige (der er ingen gamle i SL!! De findes simpelthen ikke), og vupti, så var der venner og han var ombejlet og der skete ting & sager!
Bekymrede det ham?
Næ, for det er jo kun et spil, ikke andet. Han nød det!

Jeg har selv fundet det ganske underholdende at tale med mange mennesker i SL og vurderet, hvorvidt deres figur passer til det, de giver udtryk for, gennem det de siger.
Passer ordvalg og argumentation til figuren?
Er denne pige i virkeligheden en pige?
Er det et barn eller en voksen?
Fra hvilken verdensdel?
Dette spil, der udfordrer den måde, man kommunikerer på, er vældigt fascinerende.
Jeg har selv deltaget i denne komedie, og haft timers god underholdning ud af det. For mig har det været 100% rollespil, ligesom fyren, der valgte en kvindelig figur.
Men så gik det ligegodt galt alligevel, og jeg måtte trække mig ud af spillet.
Én af de mange, jeg fjollede rundt med lagde mere i det, end som så. For hende var det ikke et spil, det var en de af hendes verden. En verden hun stolede på og det hun så i SL opfattede hun som et udtryk for virkeligheden.
Fornemmer man en vis spænding, en konflikt, en selvmodsigelse, bygge sig op her?
Korrekt.
Mod min vilje blev jeg draget ind i noget, jeg troede var ren fiktion. Stor var min overraskelse, da jeg erkendte, at andre så det som virkelighedens forlængede arm ind i cyberworld. Jeg måtte melde pas.
Det gjorde jeg så.
Og i den proces erkendte jeg to ting:

Dels kan man ikke i ugevis lege computerspil sammen med nogen der tager det helt alvorligt, uden at komme til at såre vedkommende, når man trækker sig ud af spillet. De forskellige forventninger til indholdet bliver vendt til skuffelse og frustration. Hun havde knyttet venskab til en rolle, og det kan man i sagens natur ikke. Kun til mennesker. Jeg har beklaget det dybt, men det ændrer ikke på smerten.

Dels må jeg indrømme, at spillet er så dragende, så det kan være svært at løsrive sig. Som med Svend Åge Madsens bøger: ”At fortælle menneskene” følte jeg min figur i stigende grad fik sit eget liv. Figuren fik større og større indflydelse og optog mere og mere af min bevidsthed. Den fik så at sige eget liv. Det havde jeg på ingen måde forestillet mig kunne ske! Men faktisk skete det, og jeg var nødt til at droppe spillet. Det tog simpelt hen for meget plads op i min bevidsthed.
Hvem er det egentlig, der styrer spillet? I starten gjorde jeg selv. Senere blev det sværere og sværere...
Det var virkeligt skræmmende!
Og bruddet var smertefuldt. Det gjorde urimeligt ondt at sige farvel til ”vennerne” og det gjorde direkte ondt at slette figuren fra Second Life.
Oven i det hele måtte jeg erkende, at jeg havde såret en virkelig person. Og det på trods af, at jeg gennem hele den korte periode fra november til februar har passet meget på at bevare respekten for de mennesker, der trods alt sidder som dukkeførere i spillet.
De fortjener respekt. Der er mange børn i spillet, og selv om de spiller voksne, er de det ikke.

Har jeg det skidt med at have valgt en figur, der ligger fjernt fra mig selv som person? Nej! Det er kun et spil!
Har jeg det skidt med at have såret nogen? Ja, selvfølgelig!

Ja, det lader til det. Jeg har i hvert fald i perioder brugt alt for lang tid i dette fascinerende univers.
Men nu er det slut.
En kold tyrker.
Fra den ene dag til den anden.
Hvad er det, der trækker sådan? Det er det sociale samvær, man får opbygget i denne mystiske verden, hvor alt kan lade sig gøre. Det er jo rollespil. Faktisk er det overordentlig svært at være sig selv. Det er jo ikke en rigtig verden. Og så gælder reglerne for rollespil jo, at jo mere sjæl, man lægger i sin rolle, des mere bliver man fanget ind i vævet.
Denne verden kan, med en smule engagement og de rigtige at "spille sammen med" blive et ganske attraktivt alternativ til den rigtige verden. En del, jeg har truffet i SL har brugt mange timer hver dag. Det er skræmmende at se folk logge på om morgenen og først slippe det igen langt over sengetid!
Get a life.
Not a Second Life!
Så lang tid har jeg heller ikke brugt på det. Men for mig er det faresignaler, når mine tanker alt for ofte går til SL, når jeg burde beskæftige mig med andre ting. Så er det tid at slutte. Ingen afhængighed her!!
Nu har jeg sagt farvel til vennerne i SL og det gjorde ondt, men det var godt.
Tror jeg.

Foranlediget af Sanne har jeg vurderet, at det gamle hjemmestrikkede system til brittoghenning.dk er outdated, som det så smukt hedder på dansk, og trænger til en kærlig hånd.
Efter at have kigget på diverse smarte sager til håndtering af hjemmesider, er valget nu faldet på Joomla, som leverer varen ganske gratis.
OK - det tager så lige lidt tid at hitte ud af, hvordan det virker, og det tager også lige lidt tid at hitte ud af, at man ikke skal vælge 1.5 - beta-udgaven.
Men nu rykker det, og omlægningen af data fra den gamle hjemmeside til det nye koncept kan ganske langsomt tage sin begyndelse.

Nyeste forskning inden for tekstvidenskab viser, at tekster er 34% mere kedelige, hvis de er skrevet med Courier i stedet for med Verdana.
Mærk det selv!
Nedenstående tekst, som P Sørensen Fugholm så sprudlende skrev, er et uddrag af "Det Tusser".
Bemærk, hvordan den oprindelige tekst øverst (Verdana) virker interessant.

Hvadfor skal man gaa og slide
i sit sure Ansigts Sved!?!
skjønne Tanker, Drømme blide
daler, helst ved Tussetide
mildt i min Turbine ned.

Blir vi mindreværdskomplette
af og virke med vor Pen?!?
Er det nyttere og flette
Hønsehegn end som og sætte
Digte sammel - svar paa den!?

Og så er den samme tekst gengivet nedefor, men denne gang i Courier.
Bemærk forskellen!

Hvadfor skal man gaa og slide
i sit sure Ansigts Sved!?!
skjønne Tanker, Drømme blide
daler, helst ved Tussetide
mildt i min Turbine ned.

Blir vi mindreværdskomplette
af og virke med vor Pen?!?
Er det nyttere og flette
Hønsehegn end som og sætte
Digte sammel - svar paa den!?

Verdana, der i parantes bemærket er udråbt til den eneste autoritative og saglige skrifttype på nettet må på det kulturelle område indstille sig på et domænetab. "Georgia" er på vej, og skal man præsentere en tekst med fuld skrue på den kulturelle - så er det Georgia, der skal anvendes.
Se bare nedenfor, hvor Kondens virker 12% mere højpandet end i den øverste Verdana-version:

Hvadfor skal man gaa og slide
i sit sure Ansigts Sved!?!
skjønne Tanker, Drømme blide
daler, helst ved Tussetide
mildt i min Turbine ned.

Blir vi mindreværdskomplette
af og virke med vor Pen?!?
Er det nyttere og flette
Hønsehegn end som og sætte
Digte sammel - svar paa den!?

Vi har haft vores bøvl med vores DVD-afspillere, men nu er det forhåbentlig slut.
For et par måneder siden købte jeg en billig "United" DVD-afspiller i Føtex. Vores DVD-harddisk-optager fejler nemlig på forskellige DVD'er, uden at der er synlige ridser på skiven. Det viste sig da også, at United kunne afspille nogle af de DVD'er, som den anden DVD-afspiller ikke kunne klare. Men omvendt var der så andre, som United ikke ville være med til.
Suk!
Vi afprøvede skiverne i en pc, og her var der ingen problemer.
Er der problemer med manglende tolerance i DVD-afspillere?
Er de bare i for dårlig kvalitet?
Nu har vi så byttet United ud med en Sony NS33. Den koster godt nok også 800 kr. og ikke 250 som United, men til gengæld kan den afspille DVD'erne, i hvert fald dem vi har prøvet indtilnu.

Så er der også stavekontrol til danskere!
Denne stavekontrol fra Orangoo ser ud til at virke ret godt, faktisk!
Den er webbaseret og den er hurtig.
Så vidt jeg kan se, er den baseret på det smarte script Ajax, de nok bliver noget af et hit i de næste par år.
Hvis jeg var lidt mere nørdet, ville jeg straks begynde at lære mere om det. Imidlertid er det dejlig forår, og grillen og græsplænen og caféen i forhaven trækker mere ....

Statistik er svært.
Eksemplet her er herligt at grunde over.
Og hvordan har hans kolleger taklet hans forslag?

Statistician Abraham Wald's research on where to put extra armor on warplanes during World War II is a wonderful example. The British and U.S. air forces were concerned because many of their planes were being shot down. They wanted to use more armor, but were not quite sure where to put
it. Wald put a mark on every bullet hole in the airplanes that returned from battle. He found that two major sections of the fuselage -- one between the wings and the other between the tails -- had far fewer bullet holes. He decided to put the armor in these places, where he saw fewer, not more, holes. Why? Because it stood to reason that the planes were hit randomly. The planes he analyzed had not been shot down! So it was the holes he wasn't seeing -- in the planes that weren't returning -- that needed extra protection.