Det var lørdag den 30. at Britt skulle have festet hele natten. "Den sidste sjove fest" - eller hvad kalder man ellers en 50 års fødselsdagsfest?
I hvert fald skulle der spises og snakkes og danses og vi skulle have haft det rigtig sjovt. Nu måtte festen så udsættes til senere, hvilket er ærgerligt, men det er jo dejligt at have en skøn fest at se frem til.
Hellere se frem til en skøn fest end tilbage på en dårlig.
Men noget andet skulle jo ske den 30. så vi gik en lang tud ude ved vandet. Det blæste og temperaturen var -6 C så det var ikke lige relevant med tæppe og en lur på stranden.
Men stranden er dejlig på alle årstider, man skal bare lige huske at have det rigtige tøj på.
Og nej, vi var ikke alene derude, på stranden er der altid folk, uanset vejret. Vesterhavet er fantastisk! Det rusker alle dårlige tanker langt væk fra hovedet.
Jeg har bestilt en Roomba. Slut med at rende rundt i hælene på støvsugeren
Nu håber jeg så vores kat kan lide den lige så meget som hende der i YouTube kan. Jeg kan se i Computerworld, at robotter overtager mere og mere af vores liv. Nu har vi så fået den første iRobot inden for dørene. Jeg håber hun er til at tale med.
Vi lyttede med stor begejstring til Klüvers Big Band og Sinne Eeg i torsdags. Tænk hvor en ganske almindelig torsdag kan blive til noget helt fantastisk!!
Når man når de 50 er der mange mænd, der får aktiveret et drengerøvs-gen, der får dem til at gøre mærkelige ting.
Det er naturligvis noget, der sker uden at manden selv har nogen som helst skyld eller indflydelse, det er en naturkraft, der må adlydes.
Nogen køber en motorcykel, andre skifter deres kone ud med en yngre model. Jeg selv er nødt til at købe en elektrisk guitar. Jeg har godt nok haft én for mange år siden - den hed "skinken". Den havde form som en skinke og jeg lavede selv enkelte forbedringer på den.
Nu er der imidlertid frigivet drengerøvshormoner i min krop, og jeg er nødt til at købe en rigtig Gibson Les Paul SG Special. Det var sådan én mine helte spillede på: Pete Townshend og Eric Clapton.
Så fik hun endelig fred. I dag kl. 13:30 slukkedes lyset og der blev fred. Det var en lang tids sygdom, og gennem lang tid kæmpede svigermor for at blive hos os.
I dag glæder vi os over, at hun fik fred, og at hun fik fred på en værdig måde.
Stille og fredfyldt lå hun og hvilede i sengen med den orchide, som hun havde sagt at hun vill have med.
Som regel har jeg næste morgen glemt, hvad det var for guldkorn, der dryssede ned i mit sovende hoved i nattens løb.
I nat blev jeg imidlertid vækket midt i drømmen af katten, der gerne ville indlede en samtale om madskålens tilstand. Derfor kan jeg huske lige præcis, hvor jeg var i min drøm: Jeg var i gang med at undersøge den film, som blev indspillet i Danmark omkring 1970 med Niels Skousen, Jan Monrad, Søren Rislund, Che Guevara og Fidel Castro som initiativtagere. De spillede alle sammen med i filmen, og det var en banebrydende succes. Især samarbejdet mellem Che Guevara og Jan Monrad var særdeles vellykket.
Jeg anede slet ikke, at der var kontakt mellem disse herrer. Men jeg er ikke i tvivl om filmens kunstneriske værdi.
At en enkelt af deltagerne var afdød på indspilningstidspunktet viste sig ikke at have negativ indflydelse på resultatet. Eller også foregik indspilningerne i 1967 lige før Che Guevara døde?
Men i hvert fald - dette var en væsentlig film, og hvis nogen har en dvd liggende er jeg meget interesseret!
Det er det mest fantastiske sted. Så smukt, så gennemført behageligt. Der er klassiske møbler, der er dejlige farver og et væld af blomster og planter. Og måske vigtigst af alt: Smil og en atmosfære af fred.
Nede foran centret fodrer man rådyrene, så i de søvnløse tidlige morgener kan man se dyrene fredfuldt græsse på kløverengen ude foran den lille lejlighed.
Da vi kom sad Grethe i sin seng ude på terrassen med udsigt over bugten ved Følle Strand. Langsomt kan man følge solens gang over himlen på denne smukke sensommerdag. Der bliver ikke talt så meget mere. Der er ikke så meget at sige længere. Blot det at være sammen føles godt og trygt. Sygeplejersken kommer smilende engang imellem og har tid til nærvær.
Hvor er det dejligt, at hun kan være sådan et smukt sted i denne sidste tid!
Det viser sig, at der faktisk er en langt alvorligere undertrykkelse af kvinder end den, vi ser gennem de 150 kvinder, der i dag bærer burka i Danmark.
Undrsøgelser viser, at over 2 millioner kvinder bruger trusser under kjolen, hvilket i den grad er undertrykkende for såvel kvinders som mænds selvværd.
Det er uforståeligt, hvordan kvinder igennem så mange år har accepteret at gå med denne beklædningsgenstand uden at protestere. Det må udelukkende skyldes mændendes dominans af kvinderne i Danmark.
Jeg kan ikke se andet, end at vi må hjælpe kvinderne af med denne beklædningsgenstand ved et forbud mod trusser.
Kun med et forbud kan vi redde kvinderne fra dette symbol på middelalderlig undertrykkelse.