Rejser

Så er vi hjemme igen efter en dejlig ferie i Skotland. Vi har spist fed, skotsk mad og drukket gylden whisky, kravlet på bjerge og snakket og snakket.

Det har været en herlig uge, hvor venskabet har tid til at folde sig ud, mens man lærer en (helt) anden kultur at kende.

Maden er et kapitel for sig. Jeg skal lige love for, at man får tung og solid kost i Skotland. Det starter kl 8 om morgenen med "fully scottish breakfast". Ikke lige noget for mig, som hellere vil have noget let, men en oplevelse er det stadig, og den gode ting ved det er, at man stort set kan klare sig en hel dag på sådan en omgang.

Og så er der det skotske guld, som kan drikkes, og som varmer både sjæl og legeme.

Tak for en herlig ferie!!

Flere billeder her.

Så er Skotland på tapetet, og sejlene er taget for de næste par dage. En miniferie til whiskyens hovedstad - Dufftown. Det bliver fantastisk at gå i de bløde bjerge i funklende farver. Og smagen af skotsk højlandswhisky kan jo få enhver næse til at foretage en opadgående krumning for at få så meget af duften indenbords. Skal whisky ikke indhaleres? Jeg glæder mig som et lille barn!

Hjemme igen fra Skotland med 2 flasker dejlig whisky.

Det var dejligt at være derovre, og det er dejligt at være hjemme igen. Jeg havde en flaske 21 år gammel Aberfeldy med hjem til Britt. Den der dejlig blød og indbydende i smagen. Ren creme på tungen! Yummi!

Og så en flaske Edradour direkte fra destilleriet, hvor vi så hvor enkelt det i virkeligheden er at lave whisky. Man laver øl og destillerer det to gange. Det tager 3 dage. Dernæst lægger man det på fad og venter i 10 år. Der tror jer lige vil være et job for mig. 3 dages arbejde og 10 års pause. Så hælder man det på flasker, enten ufortyndet som den flaske jeg købte, eller tilsætter vand så den kommer ned på 40% alkohol.

Vi smagte på dem begge to samme dag jeg kom hjem. Britt kan bedst lide den stærke, som jeg ellers havde dømt til at være herrewhiskyen. Den er stærk og god i smagen, og den giver en følelse af velvære i munden i laaaang tid efter. Den høje alkoholprocent betyder ikke at man bliver "brændt af" i munden, det betyder bare at smagsoplevelsen bliver både mere intens og varer længere tid.

Hvornår skal vi af sted igen? 

Vi har planlagt en tur til Skotland i begyndelsen af maj, men som det ser ud nu sørger vulkanen for ekstra røget whisky.

Det ser ikke for godt ud!

Bare flyverne nu flyver, for der er for langt at ro for én som har glemt hvordan man er viking.

Vi er netop kommet hjem fra en dejlig tur til Rom.

Og jeg vil egentlig gerne derned igen ... der er bare SÅ dejligt!

Rome 2009

Er der nogen, der vil med?

Hvor er Lissabon dog et dejligt sted!

 

Vi havde en skøn weekend der. Lissabon er med det samme strøget ind på top-5 over store europæiske byer. Den konkurrerer med Berlin, Rom, Prag og Paris. Er den i virkeligheden nummer 1? Den er i hvert fald dejlig, og det er ikke sidste gang, vi har været der.

Maden er fremragende. Fisk, selvfølgelig. Tilberedt med kærlighed og over trækulsgril. Dejligt! 

Og folk er så venlige, smilende, gæstfrie og glade. Man går simpelthen smilende omkring, fordi alle er så venlige. 

Og ** overraskelse ** de kan tale engelsk. I modsætning til i Spanien, Frankrig, Italien kan man klare sig med engelsk i Lissabon. Der kan man bare se.

Lisboa

Jeg er i København for at drøfte forskellige ting med en leverandør (læs: fest) og i den forbindelse havde jeg behov for en overnatning tæt på lokaliteten. Det blev til Hotel Rye, som nettet pegede ud som et glimrende bud. Og søreme - det er en perle blandt hoteller. Det nærmer sig privat indkvartering, for Sonja, som driver stedet, får mig i den grad til at føle mig hjemme.

Og se engang mit værelse. Det er jo et billede fra en anden tid. Der er ikke det mindste Scandic over det her! Det er hjemligt, det er smukt. Og nøglen - det er ikke et kort, men 3 almindelige nøgler: én til gadedøren, én til værelset og den sidste ved jeg ikke lige hvad jeg skal bruge til.

I disse dage, hvor der tales så meget om "oplevelse" giver hotellet god mening. Der er oplevelse forbundet med en overnatning her, fordi det er så anderledes end det, man forventer med Scandic-normen indprentet på min indre harddisk.

Der er ikke kogekedel på værelset, men der står altid frisk kaffe og småkager i den hyggelige opholdsstue.

Der er ikke bad på værelset, men tilgengæld er der morgensutter og morgenkåbe klar, så man kan tøffe hen i det fælles bad.

Der er ikke en reception, men til gengæld er Sonja der altid et eller andet sted i nærheden, og man kan bare råbe: Sonja!

 

 

 Fur er helt sikkert et besøg værd. Ikke bare fordi der ligger et fremragende mikrobryggeri.

Ok, bryggeriet er bestemt også interessant. Det har jo noget af Danmarks bedste øl. Og der er et "besøgscenter" som serverer dejlig påskefrokost med tilhørende Fur-øl og -snaps.

Dernæst kan man jo forbrænde kalorierne ved at spadsere rundt på nogle af de dejlige stier, som nogen har lagt på de mest fortryllende strande og klinter. 

De røde sten, den grå sten, de gamle skrænter, hvor man kan se lag på lag af forlængst glemte tider. Det er alt sammen mere end et enkelt kig værd. Og svenskehulen, der bærer præg af en tid, hvor man mente at krigsfanger kunne sættes til alt muligt. I 1809-13 gravede de stakkels svenskere efter kul (kul???) på Fur, hvilket ikke gav mere mening end at internere Iraq'ere på Cuba.

Og så er der jo havnen, hvor man kan nyde solen og spise en gammeldags isvaffel. Og i det hele taget fundere over forskellen på at leve på en ø, og så at bo på fastlandet i en by, som kunne være en hvilken som helst by. Netop Fur er ikke nogen hvilken som helst ø. I hvert fald ikke hvis man spørger beboerne der. Man er meget loyal over for butikker, håndværkere, næringsliv i det hele taget. En forudsætning for at øen kan eksistere som lokalsamfund, er at man støtter hinanden. Det er der åbentbart en forståelse for, og også i langt højere grad end i Holstebro, hvor man tager alt for givet, og er der en butik der lukker, kan man jo bare tage til Herning.

Flere billeder derfra? Joda, se bare her.

 

 

 Så er vi tilbage igen efter en dejlig uge i Rauland. Det har været helt fantastisk med en uge med blå himmel i Norge mellem jul og nytår.

Og søen! Søen var helt utrolig! Spejlblank og i den grad skøjteklar!

Stavtaket kan bestemt godt anbefales, hvis man skal en tur til Rauland. Et dejligt sted med en rar og hjælpsom værtsfamilie.

Se engang, hvor dejligt her er!

Solen skinner fra en skyfri himmel, og for en time siden gik solen ned over den glødende sne, mens stilheden sænkede sig.

Hvor smukt.

Livet er stort.

 

Nedtællingen til skituren i julen er begyndt. Rauland Alpincenter har ikke åbent endnu, men det får de!!

Der er 45 cm sne lige nu, og mere er på vej. Ser det sort ud? Ikke spor. Lige snart er vi på vej til kold og klar luft. Luk øjnene og forestil dig den isnende kolde stilhed på fjeldet. Når du åbner øjnene kan du se tindrende hvide bakker, blå himmel, og en følelse af at have lagt alle kedelige hverdagsproblemer bag dig.

Kun det væsentlige er tilbage: Hvordan kommer jeg ud af den snedrive, jeg havnede i?

 

Rauland Alpinsenter:

 

Rauland Skisenter

 

Vierli Vinterland

 

Løypekort over Rauland

 

Det ser jo ikke ligefrem ophidsende ud....!

Hvem har kataloget over rejser til Middelhavet?

Så går turen sydpå!
Frankrig - ost - alpevandring - shopping - grill - badning - Schweiz - campingplads - mørke nætter - stearinlys - solcreme - bare tæer - is - sol - rødvin - kaffe - skygge - baguettes - frisbee - parlez vous danois?

Det bliver bare SÅ godt!
Vi ses om 3 uger

Det har da bare været en fantastisk skiferie!
Netop vendt hjem til de danske kødgryder kan jeg berette, at det har været strålende solskin den sidste uge i Alperne. Det kunne Danmark godt lære lidt af! Det hele er altså flottere i solskin!

Gstaad-området i Schweiz kan godt anbefales, selv om priserne i Schweiz er lige høje nok i forhold til Østrig og Frankrig. Men der er bare så mange områder at stå på ski i, så man til fulde kan få sin lyst styret. Nye pister hver dag. Vi havde 250 km nedfarter lige om hjørnet. Herligt!
Billeder fra turen kan ses her!

Denne jul kommer hyggen til at folde sig ud i fuldt flor i Schweiz. Jeg skal være sammen med 15 andre på brædder fisende ned ad alperne i den smukke Wallis-dal.
Jeg glæder mig bare så meget. Der er ikke noget i vejen med en hyggelig julefrokost i familiens skød. Men når alle juledagene bliver sovset ind i medisterpølse med rødkål og ribbenssteg er det lige i overkanten. Så hellere en hytte på en bakke, og frisk luft i lungerne om dagen, hygge om aftenen indtil øjnene klapper i, hvilket er rimeligt tidligt.
En del af vennerne er tyskere. Det er endnu et krydderi. Dansk selvretfærdig væren sig selv nok har ingen adgang, i stedet en fornemmelse af sammenhørighed bygget på fælles glæde over at være sammen om at gøre ugen til en dejlig oplevelse.
Og Lars har lavet et fantastisk arbejde med at samle folk og oven i købet lavet en fantastisk brochure!
Pas på Alper! Nu kommer vi!!