Arbejde

Er de ikke søde?
De blev fundet nede i kælderen, hvor de har været overladt til sig selv i lang lang tid.
De ser nu ikke ud til at have haft problemer med det...
Faktisk ser de ud til at være glade, bare de har hinanden
Nu hænger de på væggen ved siden af mit skrivebord. Så må de finde sig i, at jeg kigger med engang imellem.

Et befriende grin breder sig lige nu....

Når en god kollega siger farvel, giver det altid stof til eftertanke.
Hun har valgt at sige sit job op, og det er jo en ærlig sag, hvis hun har fundet noget, der er bedre, men det er ikke helt det, der er tilfældet her. Faktisk er vi dumpet.
Øv øv øv
Jeg kommer til at savne hende!

Kunne jeg have gjort noget mere for at det ikke endte der, hvor det endte?
Det er åbentlyst, at den nydannede kommune har store startproblemer. Jeg må indrømme, at jeg tænker mere på at skabe et rum omkring mig selv, hvor jeg kan fungere, end at få hele kommunens administration på ret spor. Måske skulle jeg have råbt højere op, når talen faldt på den manglende fælles ansvarlighed? Men cheferne råber jo højere end jeg, og dem er der godt nok mange af her på stedet!

Er jeg i virkeligheden selv havnet på en forkert arbejdsplads?
Min umiddelbare reaktion er jo, at når hun ikke længere er der til at trække i den rigtige retning, bliver vi en mere fattig arbejdsplads og lysten til at søge andet arbejde er lige nu overvældende.
Og jeg må indrømme, at en gammel, hierarkisk organisation, med uigennemsigtige netværk og beslutningsstrukturer ikke er frygtelig nem at have med at gøre.
Faktisk er det temmeligt besværligt, når man ikke helt ved, hvordan beslutningerne træffes. Når man kan se, at ens gode idé skal igennem 3 arbejdsgrupper, inden den evt. kan være så heldig at havne på direktionens bord, kan man nemt få den tanke, at "der må være en nemmere vej". Det er der så også. For nogen.
For man skal kende de rigtige cirkler at plante ideen i, hvis man ønsker at gå uden om det fodslæbende og meget store ledelseslag.

...

Nå, op med humøret!
Dette vil sikkert få alle til at indse, at der er noget, der bør gøres anderledes og allerede i næste uge bliver der nok taget initiativ til at arbejdsvilkårene bedres på alle områder.

Endelig en hjemmearbejdsdag!
Og endda under perfekte forhold:
- En god og afgrænset opgave (lave et udbudsmateriale klar)
- Solskin (så man kan tage telefon og PC med ud i havestuen og nyde solen (i det omfang man kan se noget som helst på skærmen i solskin)
- Et godt lager af mine yndlingskaffebønner (Cellini Classico)

Der har været sørgeligt få hjemmearbejdsdage den seneste tid, for man kan ikke lade sig integrere på en ny arbejdsplads uden at være der.
Derfor har det stået noget sløjt til med antallet af hjemmearbejdsdage. Kun lidt aftener er det blevet til, og det tæller lissom ikke! Det er jo bare mer-arbejde.

Så nu er det bare i gang: Telefonen er tændt og online. PC'en er tændt og online. Jeg er tændt og går i gang.
Klar, parat, start, SKRIV!

Ja der kan man se.
Er der virkelig så stor forskel på det offentlige og det private?
Mens konferencen om ledelsesinformation målrettet private virksomheder bugnede af eksempler på dansk iblandet engelske udtryk, var denne konference målrettet offentlige virksomheder stort set fuldstændig fri for den slags sproglig forurening.
Jeg lyttede og lyttede.
Jeg sad klar med den nyspidsede blyant, klar til at spidde oplægsholderne ved den mindste fortalelse.
Men se om der dukkede noget op? Nix.
Så endelig, da den lidt nørdede type fra IT- og Telestyrelsen var på, kom det.
Det jeg havde ventet på i 4 timer.
I en naturlig pause, hvor han skiftede til en ny powerpoint-side kom det. Han sagde: "yes".
Det var så det.
Det var det hele.
Det var faktisk lidt tyndt.

Men hvordan kan det egentlig være, at sproget på konferencen rettet mod private virksomheder i den grad er sovset ind, mens sproget på konferencen rettet mod offentlig virksomheder holdes i smukt dansk?
Det er ikke forskelle i talerskaren, for det er stort set de samme leverandører af ordekvilibrismer begge steder. Som gode sælgere formår de at levere en tilpasset vare, og de betragter åbentbart det offentlige marked som et marked, der efterspørger danske varer, mens det private marked efterspørger internationale ydelser.
Og "internationale ydelser" er dansk krydret med engelske udtryk.

Eller hvad?

For det kan da ikke være et tilfælde?

Og så var der det med kvinderne
Tilgiv mig det fejlagtige billede for oven. I den offentlige verden er køsnfordelingen nogenlunde lige på dette område.
Det er kun i det private, at kvinder ikke beskæftiger sig med ledelsesinformation.
Interessant!

Se det var så første konference om Business Information.
Den var faktisk rigtig spændende. Om end lidt luftigt på nogle områder. Microsoft bedyrer at de rykker, men foreløbig er det vist et spørgsmål om at rykke fra lænestolen i kaffestuen til lidt længere ud på kanten af lænestolen i kaffestuen

Og så har jeg jo lovet Dyveke at lytte efter om sproget er smukt dansk. Og det var det faktisk i langt højere grad end jeg havde forventet. Faktisk gik Microsoft sælgeren så langt som til at undskylde, at hans PowerPoint-præsentation var på amerikansk. Det havde jeg ikke ventet. Jeg troede at amerikansk var en dyd i det firma.
Men hjembragt blev alligevel 6 sætninger, med umiskendeligt blandet indhold.
Den første er faktisk rigtig morsom, de 5 næste er mere på det jævne:

"De trækker fra den samme bagende og displayer den rene sandhed"

"Derudover er der også dette strategy map som en integreret del af dette hersens dashboard"

"Vi får at se nogle tasks, som fremtræder mere grown up"

"Det er targeteret mod større virksomheder"

"Jeg har fået lov at tage nogle learnings fra Gartner med"

"Jeg ved ikke hvor Lean det er, men det skal nok være effektivt"



Og så har jeg jo faktisk også lovet at kigge efter, hvor mange kvinder, der var med. Ud af 40 deltagere var der 3 kvinder. Dagens overraskelse var, at én af talerne var en kvinde. Hun var direktør. De andre vidste noget om det, de talte om.
Ok - det gjorde hun så også, hun var faktisk meget kompetent, og jeg havde en god snak med hende bagefter.
Jeg stillede også spørgsmålet om underrepræsentation af kvinder til én af arrangørerne. Han stirrede forbløffet på mig og antydede med hele sin krop, at det var da et underligt og irrelevant spørgsmål.
Det var det måske også.
Ligeværd er vel netop det, at vi gør det, vi er bedst til, og ledelsesinformation er åbentbart ikke kvinders område.
Eller hvad?

I løbet af den næste måned skal jeg til to konferencer om LedelsesInformation - eller Business Information, som det hedder på moderne, virksomhedsrettet dansk. Ja, det er faktisk sjovt, som begreber skifter til engelske udtryk, så snart det private erhvervsliv lægger sin klamme hånd på et område.
Ledelsesinformation - Business Information
Personaleafdeling - Human Ressource
Kundepleje - Customer Relation Management
Ledelse - Management

Men jeg skal i hvert fald til seminarer, så jeg kan blive klog og så vi kan vælge en god måde at håndtere information til ledelsen på.

Og så kan jeg jo se på talerlisten, at kvinder ingen adgang har her!
Der er i hvert fald ingen kvinder...
Måske som deltagere, men ikke nogen der vil tale om informationer til ledelsen. Hvordan mon det kan være?
- Er det fordi kvinder ikke forventes at kunne byde ind med noget relevant her?
- Er det fordi kvinder ikke interesserer sig for ledelsesinformation, og derfor ikke tilbyder sig som taler?
- Er det fordi leverandørerne ikke mener kvinder kan "sælge varen"?
- Er der bare ikke nogen kvinder, der ved noget om dette?

Det er da tankevækkende at der er 20 mænd som talere og ingen kvinder!

Det er gået op for mig, at jeg har været ansat i en organisation, der havde en meget "flad" struktur. Der var ikke langt fra rengøringsassistenten til direktøren.
Det er slut nu!
På mit nye arbejde er der adskilligt længere.
Det skulle man måske ikke tro gjorde den store forskel - vi passer jo bare vores arbejde og så er den ikke længere...
Men næ nej!
Sådan fungerer det ikke.
For når beslutninger skal træffes, skal de hele vejen op gennem organisationen. Fra mig til den ene, til den anden, til den tredie, som så er direktør og kan gøre noget.
Med mindre da, at det involverer andre kontorer under en anden direktør.
Så skal man nemlig ned i dette hierarki og inden man har truffet en fælles beslutning, er der gået laaaaang tid.
Så har man heldigvis de uformelle netværk.
Og de træder i kraft, når det bliver for uoverkommeligt at anvende den formelle organisering.
"Jeg ved lige, hvem jeg skal tale med om dette", tænker man, og så bliver det klaret i kantinen i stedet.
Med mindre da, at det alligevel bliver nødvendigt med en formel beslutning fra ledelsen. Så kan der komme rav i den, fordi man i praksis har disse to beslutningsstrukturer: Den formelle og den uformelle.
Og går der først politik i den og begge strukturer gør sig kloge på, hvad de skal ske, kan det trække ud i en uendelighed og jeg føler mig meget stakkels.

Jeg er jo ikke vant til, at ting i den grad kan køre i ring.
Jeg bliver helt svimmel.

Tænk at være startet på et nyt arbejde...!

• Kalenderen er helt tom (glæder mig så længe det varer)


• Der er ikke flere arbejdsopgaver, end jeg kan overkomme (glæder mig så længe det varer)


• Kantinemenuen er stadig spændende og ny


• Det er altid spændende at få nye kolleger - og disse her er dejlige!


• Men det er stort set umuligt at finde en p-plads i nærheden af kontoret


• Og trafikken er heftig - må designe transporttidspunktet med omhu!

Da kontoret snart lukker, er vi i gang med den store oprydning og flytning af revl & krat.
På mit kontor er der mest revl.
Og flyttemærker skal sættes på alle møbler: Hvor skal de hen den 1. januar?
Nu er toiletterne jo ikke lige med i flytteordningen, idet de jo bare bliver stående. Imidlertid er der et vittigt hoved, der mener at toiletterne bør gå til Lars Løkke, også benævnt som "Lars Ulykke"

TDC er vældigt underholdende!
I går fik jeg en auto-genereret meddelelse fra deres "digitale signatur-administration". Af den fremgik det, at jeg ikke længere var administrator af mit firmas digitale signaturer. Det var nu tildelt til Randi i Herning.
Jeg var "en smule" forbløffet!
Jeg kontaktede nysgerrigt Randi, som fortalte at hun efter endt orlov manglede sin digitale signatur for at kunne skrive karakterer ind i Undervisningsministerens karakterdatabase. Hun havde kontaktet TDC, som uden videre havde tildelt hende administratorrettighederne og vippet mig af pinden. Ovenikøbet havde hun opgivet en mail-adresse uden for vores domæne, hvilket åbentbart ikke fik TDC'erne til at undre sig.
Det er åbentbart pærenemt at sikre sig administrator-rettigheder på virksomheders digitale signaturer?
Randi er ikke at bebrejde, da hun blot bad om at få en digital signatur og forholder sig ikke til, om det skal være en "LRA" eller ej.
Jeg har efterfølgende talt med TDC, som efter mange samtaler erkender, at de har lavet en fejl. Det var dog svært for dem at erkende, at det faktisk er pærelet at tilegne sig administratorrettigheder til andre firmaers digitale signaturadministration.
Om jeg ønsker rettighederne tilbage?
Jeg ved ikke, jeg tror jeg går efter noget større....
Jeg tror, jeg vil være administrator for TDC. Nu ved jeg, hvordan man gør...
First we take TDC -
Then we take Berlin!

Hos min nye arbejdsgiver er det lidt småt med P-pladser.
Hvis man kommer senere end 7:40 er der ingen pladser i parkeringskælderen.
Kommer man senere end 8:10 er der heller ingen pladser i umiddelbar nærhed af bygningen. På det tidspunkt jeg som regel dukker op, er der kun denne plads tilbage, som jeg efterhånden betragter som "min".
Hvis man sætter af med begge ben fra bilen samtidig med at man med højre arm smækker døren i efter sig, kan man være heldig at lande på begge ben, hvor der er tørt!

Så er jeg på plads i hamsterhjulet igen. Denne uge har budt på regnbyger og arbejde. 4 ugers dejlig sommerferie er slut og mit krav om 4 ugers erstatningsferie er blevet totalt ignoreret.
Og så er jeg rasende, fordi arbejdsgiveren har forestillet sig, at alle hjemmearbejdspladser uden videre skal opsiges.
Hvad ligner det?
Kommunerne har nævnt, at det måske var meget praktisk, hvis amtet opsagde alle hjemmearbejdspladsaftaler. Og se om ikke amtets løn- og personaleafdeling bare retter og ind og går kommunens ærinde.
Det er klart at de endnu engang varetager andre interesser end medarbejdernes.
Kan de bidrage til dårligere arbejdsvilkår gør de det gerne. Hellere det end personalepleje, som de ikke bryder sig om.
Grrr....

Yes - det var mig der vandt!
I den årlige generalforsamling i kunstforeningen Kronhjorten var det mig, der var den heldige skurk. Jeg vandt dette dejlige billede af Jørn Larsen.
Op endda på en sjov måde. Der er omkring 15 gevinster og den store krukke med 600 lodder går rundt i forsamlingen og forskellige trækker et lod. Da Anne Marie passerede mig med krukken bad hun mig trække, og jeg trak desværre en forkert, for det var ikke mit navn men Eva's, der stod på sedlen. Det gjorde jeg opmærksom på, og hun var med på spøgen og lod mig trække endnu engang, da Eva havde valgt sit billede - og se - gevinst! Jeg trak mit eget navn!
Yes!!!
Det gav øjeblikkelige klapsalver og spørgsmål til, hvordan jeg gjorde...
Nu skal vi bare finde ud af, hvor Portugal kan hænge...

Det var en værdig afslutning på kunstforeningen Kronhjorten, der hermed er blevet opløst.

Og jeg, som ikke er beregnet til at løfte noget, der er tungere end en kuglepen!
Og så går jeg her og løfter fliser op af indkørslen for at skrabe lidt sand af og så lægge dem tilbage igen.
Problemet er, at vi har fået sat en garageport i, som ikke virker i frostvejr. Garageporten består af to sidehængte døre. Det er også meget flot. Men det er ikke så praktisk, når frosten får fliserne til at lette sig 1-2 cm. For så kan døren ikke åbnes mere, og bilen kan ikke komme ud
Pokkers uheldigt!
Det har jo ikke været noget problem med den gamle vippeport. Der kan fliserne lette lige så tosset de vil, det vil aldrig give problemer. Nu er jeg derimod nødt til at skrabe sand af i området foran garagen, så vi kan være parat til en ny frostsikker vinter.
Nå ja, så kan man jo også slippe af med de hjulspor, bilen har lavet. Der er da også positive sider ved det.