Smukkest er udsigten når man smiler

Udsigt fra suiten på Den Røde Plads

Udsigt fra suiten på Den Røde Plads

Vi nyder udsigten på dagene med sol og oktoberblå himmel under firspandet på vores tag. Fra stuevinduet kan vi se ned til Storetorv, og kirken kigger over Degns bygning hen til os.

Hosten tager langsomt men sikker af, og vi nyder at være “skimmelfri”. Vores udlejer har været på besøg i lejligheden på Sct. Jørgens Gade, og kan konstatere at der ikke er skimmelsvamp. Skimmelsvamp lugter, og kan man ikke lugte noget er der ingen skimmelsvamp. Så enkelt er det, og lejligheden er dermed klar til at leje ud til næste lejer.

Vi har erkendt, at beton fra 1991 er aldeles genstridig. Den allierer sig med Mikkels borehammer om at bøje bor efter bor, som vi ellers havde tænkt skulle bane vejen for en krog til et maleri eller en lampe. Men billede efter billede bliver hængt op i takt med at vi får stille møblerne, hvor de sammen med den smukke udsigt danner hyggekroge, læsepladser og tankerum.

Smilet er vendt tilbage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.