Göteborg

Containerkraner ved Göteborg

Containerkraner ved Göteborg

Vi er i den lille hyggelige “Lilla Bommen” i Göteborg, hvor vi fordriver regntiden med cafébesøg og læsning i salonen på Smilla.

Vi havde en adledels smuk tur over Kattegat, med vinden ind fra agten og med genakkeren i de franske farver sat. Den store blå flade med den store blå kuppel oven over delte vi med mange andre både – fragtskibe, luksuslinere og sejlbåde. Skagerak plejer vi at have for os selv, Kattegat er i konstant myldretid.

På vejen ind gennem den lange indsejling til Göteborgs kran var lyset smukt i solnedgangen. Solen gik ned i en sæk, men sækken var smukt farvet. I dag er det regnvejr .. så derfor hyggelige sysler mens vi venter på at besøge skærgården og overnatte på et lille skær med en snor i land på de bløde nøgne klipper.

Villfugl - en Hanse 470 som fulgte os over Kattegat

Villfugl – en norsk Hanse 470 som fulgte os over Kattegat

Villfuglen fulgte os fra Hals til Göteborg. Hyggeligt med selskab 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *