Der var kuling i Sallingsund, da vi sejlede hjem til Struer fra Glyngøre. Egentlig var vi blæst inde, og havde indstillet os på at lade båden ligge til næste dag, men så spurgte ejeren af den bådplads vi lå på om han ikke nok kunne få lov at “komme hjem”, og så gav vi os, og søreme om det ikke lykkedes at komme ud af den lille havn uden at ramponere hverken Smilla eller nogen af de andre både.

Af sted gennem sundet gik det. næste 8 knob for rebet genua.

Vi trak genuaen hjem, da vinden skiftede og vi fik den lige i ansigtet. Men pludselig foldede den sig helt ud i al sin pragt, hvilket ikke var tanken ved næsten 20 m/s. Ned måtte den. Og ned kom den. Men i kampens hede (den store genua var svær at holde) blev brillerne slået af Britt, og de ligger nu på 17 meter vand. Suk. Nedenfor er det absulut sidste billeder af Britt med hendes yndlingsbriller på.

Men hjem kom vi, dyngvåde og med solglimt i øjnene.