Lunt forår

Morgenstemning på Venø Sund

Morgenstemning på Venø Sund

Morgenstemning på Venø Sund, hvor vi ligger for anker for natten. Det var en stille nat, fuldstændig havblik og morgenen fortryllende med skyer der spejler sig i Limfjordens stille vand.

Vi ligger lige ud for Pallisgaarde, med udsigt til Venø Havn.

Det er den anden weekendtur i S/Y Smilla i år, og det er ikke den første april for ingenting. Struer Havn har leget aprilsnar med sejlklubben og sat en kodelås op på indgangsdøren! Det er stor humor på en første april at lukke sejlerfolket ude – endda på den weekend hvor der er standerhejsning.

Men turen på bugten var smuk og stille. Vi kunne spise aftensmad i cockpittet mens solen gik ned. Muslinger, som vi selv havde plukket, og dernæst frisk torskerogn og persillekartofler. Hvem blev vinderen af yatzy? Årets første bank gik til Henning, der måtte nøjes med en andeplads, mens Britt blev næstsidst.

Men hov, da vi vågnede om morgenen og skulle have gang i oliefyret var der ikke mere strøm på batteriet. Det kalder vist på et nyt batteri. Lidt lys i mastetoppen skulle vel ikke kunne dræne batteriet. Motoren blev startet, og som sidegevinst blev der så også varmt vand til et morgenbad. Morgenmad i cockpittet – det er da utroligt, at det kan lade sig gøre den 2. april.  eftertanke på det blanke sund.

Stille tager vi ankeret, mens en lystfisker står i det kolde vand til livet og prøver at overliste en blankfisk. Det bliver motorsejlads hjem, vinden holder søndagsfri.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.